| Copenhell | |
|---|---|
| Sted | Refshaleøen, København |
| Aktive år | 2010 - nu |
| Genrer | Heavy metal Dødsmetal Hardcore Rock |
| Scener | 4 |
Copenhell er en udendørs rock- og metal-festival på Refshaleøen i København, der første gang blev afholdt i 2010. Festivalen består af fire scener ved navn Helvíti, Hades, Pandæmonium og Gehenna. Der bliver spillet alt lige fra punk, rock, hård rock til dødsmetal. Der er hvert år op til 2000 frivillige som hjælper med at få Copenhell til at køre som planlagt. Det foregår typisk i tidsrummet fra onsdag formiddag til og med lørdag aften, hvor det sidste band går på ved midnat.
Ved den første festival i 2010 havde gruppen SuperCharger vundet kategorien "Årets debut" ved prisuddelingen Danish Metal Awards året inden, og havde dermed fået en koncert på festivalen. Prisuddelingen stoppede efter 2009, hvorfor der ikke var flere bands der optrådte efter at have vundet denne kategori.
I 2012 udvidedes programmet med en opvarmningsdag om torsdagen, hvor bands som Svartsot og Red Warszawa varmede festivalen op. I 2012 var der 8000 besøgende på festivalen, mens besøgstallet i 2013 var steget til 11.000 og ifølge Copenhells officielle hjemmeside til 20.000 i 2016. I 2019 var besøgstallet 25.000 og efter to års coronapandemipause (2020 og 2021) var der 35.000 gæster i 2022, der dette år var første gang det startede onsdag.
I forbindelse med festivalens 10-års jubilæum blev supergruppen Omvendt Korstog dannet af Tim Christensen (Dizzy Mizz Lizzy) og Jacob ”Cobber” Binzer (D-A-D), Casper Popp (Bersærk), Allan Tschicaja (Pretty Maids) og Niklas Sonne (Defecto) for at udgive EP'en Ti år i helvede med de to sange "Ulvens ed" og "Hårde tider", der blev udgivet i 2019.
Copenhell Con blev afholdt første gang i 2022 Her kunne festivalgæsterne få et afbræk fra koncerterne og i stedet dykke ned i nogle af nørdkulturens mange kaninhuller: Her var eksempelvis foredrag om satanismens historie i Danmark og superhelte i helvede, fremvisning af horrorfilm, signering af nordiske tegneseriekunstnere, workshops om figurmaling til rollespil og brætspil og der var “escape room”-konkurrence. Der havde dog også været foredrag tidligere, eksempelvis holdt Nicolas Barbano på Copenhell 2019 foredrag om musik og lydeffekter i horrorfilm.

Copenhell 2020 blev aflyst på grund af coronapandemien.
Copenhell 2021 blev aflyst på grund af coronapandemien.
Onsdag 14. juni til lørdag 17. juni.
Onsdag 19. juni til lørdag 22. juni 2024.
Dropkick Murphys - Machine Head - DIE KRUPPS High On Fire (en) - Madball - Hardy - Shadow of Intent - Khemmis (en) - Fu Manchu - Lack -1349 - Hexis - Zulu - Neckbreakker - Enforced - Jungle Rot - Plaguemace - Sanguisugabogg - Insanity Alert - Knife - Dvne - Make Them Suffer - Tool - Limp Bizkit - Mr. Bungle (en) Steel Panther - Body Count - Chelsea Wolfe (en) - Eivør - Night Verses (en) - The Scratch - Twin Temple (en) - 802 - DeathbyRomy (en) - Hulder - Until I Wake (en) - Avenged Sevenfold - The Offspring - Sort Sol - The Hives - Corey Taylor - Tom Morello - Bruce Dickinson - Rival Sons - Accept - Kerry King - Pretty Maids - Thy Art Is Murder - Slaughter to Prevail - Hatebreed - Hammerfall - Karnivool - Uriah Heep - Biohazard - Cradle of Filth - Asinhell - Orm - Siamese - Harms Way - Dying Fetus - Underoath - Empire State Bastard - Fu Manchu - John Cxnnor - Skullclub - Crypta - Excel - Mimi Barks - Terminalist - JJ & The A’s - Brand of Sacrifice - Vansind - Spotlights - Vulvatorious - The Baboon Show - Escuela Grind - Insanity Alert