| King Diamond | |
|---|---|
King Diamond, Tuska Open Air 2013. | |
| Information | |
| Pseudonym | King Diamond |
| Født | Kim Bendix Petersen 14. juni 1956 (70 år) København, Danmark |
| Oprindelse | Hvidovre |
| Statsborger | Kongeriget Danmark |
| Sprog | Dansk |
| Genre | Heavy metal Hård rock |
| Beskæftigelse | Sanger, musiker |
| Medlem af | King Diamond, Mercyful Fate |
| Aktive år | 1975 - |
| Associeret med | Brainstorm, Black Rose, Mercyful Fate, King Diamond |
| Instrumenter | |
| Vokal, keyboard | |
| Eksterne henvisninger | |
| Officiel hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
King Diamond (født Kim Bendix Petersen den 14. juni 1956 i Hvidovre) er en dansk heavy metal-musiker. Som vokalist er han kendt for sin kraftfulde og vidtrækkende kontratenor-sangstemme, især sine meget høje falsetskrig. Han er forsanger og tekstforfatter for både Mercyful Fate og det selvbetitlede King Diamond. Han spiller også keyboard og guitar på studieindspilninger, men fokuserer ved liveoptrædener udelukkende på sin vokalpræstation.
Diamond er kendt for sit mørke lyriske indhold og sine fortællende konceptuniverser. Han er også kendt for sin karakteristiske shock-sceneoptræden (især sin sort-hvide ansigtsmaling). Han har været en indflydelse på andre rock- og metalkunstnere, herunder Metallica, Slayer og Cradle of Filth.
Han boede oprindeligt i Hvidovre, men flyttede i midten af 1980'erne til Dallas, Texas. Hans første band var Brainstorm (1975-76) fra Vestegnen, bestående af Jeanette Blum, bas/vokal (Jean Blue), Michael Frohn, guitar/vokal (Mike West) og Jes Jacobsen, trommer (Jesse James). Sidenhen var han del af Black Rose, men han er mest kendt for at være medlem af Mercyful Fate, som han var med til at grundlægge i 1980. Efter Mercyful Fate faldt fra hinanden i 1984 (for senere at blive gendannet) stiftede King Diamond sin egen gruppe under navnet King Diamond.
På hans album er der altid en historie, hvor hver sang er et kapitel. Som regel er historien barsk og angstprovokerende, såsom "Give Me Your Soul Please", hvor en far myrder sine børn.
Han synger med på sangen "Room 24" på Volbeats Grammy-nominerede album Outlaw Gentlemen & Shady Ladies, der blev udgivet i 2013.
Metallica udgav et 11 minutter langt medley af fem Mercyful Fate-sange på deres coveralbum Garage Inc. fra 1998. King Diamond har leveret gæstevokal ved liveopførelser af medleyet ved Metallicas koncerter ved tre lejligheder: ved Gods of Metal-festivalen i Milano, Italien i 1999 (med Hank Shermann på guitar); ved Ozzfest i Dallas, Texas i 2008; samt ved en Metallica-fanklubkoncert i San Francisco, Californien i 2011 (med Hank Shermann på guitar, Michael Denner på guitar og Timi Hansen på bas).
King Diamond har optrådt på forsiderne af mange rock- og metalmagasiner og har påvirket mange kunstnere, herunder Metallicas Lars Ulrich, Cradle of Filth, Cage, og Andy DiGelsomina fra det wagnerianske opera-metalprojekt Lyraka.
Det amerikanske heavy metal-band Cage dedikerede sangen "King Diamond" til ham på albummet Hell Destroyer i 2007.
King Diamond har inspireret mange bands; Metallica, Slayer, Opeth, Pantera, Cradle of Filth og Emperor har alle angivet ham som en indflydelse.
Kim Bendix Petersen. Født 14. juni 1956 i Hvidovre.
| Spire |