Attention deficit hyperactivity disorder (dansk:opmærksomhedsforstyrrelses- og hyperaktivitetslidelse, ADHD, AD/HD eller ADD) er en neuropsykiatrisk lidelse. Lidelsen er først og fremmest karakteriseret ved "sameksistensen af opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet, med adfærd som sjældent forekommer alene" og symptomer som starter før syvårsalderen. Lidelsen betegnes også som et bioneurologisk handicap, og højesteret har i en dom om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, stadfæstet at ADHD er omfattet af handicapbegrebet.
ADHD er ofte fejlagtigt forvekslet med DAMP. DAMP (deficits in attention, motor control and perception) opfattes i dag som nedsættende for folk som lider under ADHD. Folk med diagnosen ADHD er som udgangspunkt ikke hæmmet motorisk, som man ser det hos folk med DAMP-diagnosen, og man kan deraf udelukke en direkte forlignelig sammenhæng mellem de to.
ADHD er den mest almindeligt undersøgte og diagnosticerede psykiatriske lidelse hos børn, som påvirker omkring tre til fem procent af alle børn globalt samt påvirker to til 16% af alle børn i skolealderen. Det er en kronisk lidelse, hvor 30 til 50% af dem som blev diagnosticeret i barndommen fortsætter med at have symptomer i voksenalderen. Unge og voksne med ADHD har en tendens til at udvikle mestrings-mekanismer for at kompensere for nogle af deres vanskeligheder. Det anslås at 4,7% af voksne amerikanere har ADHD. Standardiserede ratingskalaer såsom WHO's Adult ADHD Self-Report Scale kan bruges til at screene og vurdere omfanget af lidelsens symptomer.
ADHD bliver diagnosticeret to til fire gange hyppigere hos drenge end hos piger, selvom nogle undersøgelser tyder på, at disse misforhold skyldes subjektiv forudindtagethed hos de henvisende lærere. Behandling omfatter normalt en kombination af medicin, adfærdsmodifikationer, livsstilsændringer og vejledning. Symptomer på ADHD kan være vanskelige at skelne fra andre sygdomme, hvilket øger sandsynligheden for, at lidelsen bliver overset.[kilde mangler] Desuden har de færreste klinikere modtaget en formel uddannelse i vurdering og behandling af ADHD. Det gælder især, når der er tale om voksne patienter.
ADHD og dens diagnose og behandling er blevet anset som et kontroversielt emne siden 1970'erne. Disse kontroverser har involveret klinikere, lærere, politikere, forældre og medier. Emnerne omfatter årsagen til ADHD og brugen af stimulerende medicin i behandlingen. De fleste leverandører af sundhedsydelser accepterer, at ADHD er en reel sygdom med en debat i det videnskabelige samfund, primært med fokus på behandling og diagnose. American Medical Association konkluderede i 1998, at de diagnostiske kriterier for ADHD er baseret på omfattende forskning, og når anvendt korrekt, fører til en diagnose med en høj pålidelighed.
Klassifikation
ADHD kan ses som en eller flere sammenhængende træk, som normalt findes i hele den almindelige befolkning. Det er en udviklingsmæssig lidelse hvor visse træk såsom impulskontrol kan forsinke udviklingen. Ved hjælp af MR-scanning i den præfrontale cortex, er dette udviklingsmæssige efterslæb vurderet til at vare fra tre til fem år. Imidlertid er definitionen af ADHD baseret på adfærd hvilket gør at det ikke er ensbetydende med en neurologisk sygdom. ADHD er klassificeret som en forstyrrende adfærdslidelse sammen med oppositionel lidelse, adfærdsforstyrrelse og antisocial lidelse.
ADHD har tre undertyper:
Overvejende hyperaktive impulsive
De fleste symptomer (seks eller flere) er i hyperaktivitet-impulsivitets kategorierne.
Færre end seks symptomer på uopmærksomhed er til stede, selvom uopmærksomhed stadig kan være til stede til en vis grad.
Overvejende uopmærksomhed
Størstedelen af symptomerne (seks eller derover) er i uopmærksomheds kategorien, og færre end seks symptomer på hyperaktivitet-impulsivitet er til stede, selv om hyperaktivitet-impulsivitet stadig kan være til stede til en vis grad.
Børn med denne subtype er mindre tilbøjelige til at handle eller har svært ved at være sammen med andre børn. De kan sidde stille, men de er ikke opmærksomme på, hvad de laver. Derfor kan barnet blive overset, og forældre og lærere kan ikke mærke symptomer på ADHD.
Kombineret hyperaktiv-impulsiv og uopmærksomhed
Seks eller flere symptomer på uopmærksomhed og seks eller flere symptomer på hyperaktivitet-impulsivitet er til stede.
De fleste børn med ADHD har en kombineret type.
Årsag
Alle specifikke årsager til ADHD er ikke kendte. ADHD er i høj grad arveligt (70-80%). En ADHD-hjerne har lavere niveauer af dopamin, et vigtigt signalstof, som blandt andet produceres ved fysisk aktivitet.[kilde mangler] Hjerne-scanninger kan benyttes til at synliggøre forskelle hos mennesker med/uden ADHD.[kilde mangler]
Dopamin produceres bl.a. ved fysisk aktivitet og man kan derfor sige, at fysisk urolige ADHD-børn ubevidst forsøger at producere og kompensere for de manglende signalstoffer, hvilket kan være svært for omgivelserne og barnet selv at forstå.[kilde mangler]
Tegn og symptomer
Opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet finder ofte sted hos folk med ADHD. Symptomerne på ADHD er særligt vanskelige at definere, fordi det er svært at sætte grænsen på, hvor normale niveauer af opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet er klinisk signifikante niveauer, som kræver påbegyndelse af indgreb.[kilde mangler] For at blive diagnosticeret med ADHD, skal symptomerne overholdes i to forskellige perioder på 6 måneder eller mere og i en grad, der er større end for andre børn på samme alder.
Symptomerne for ADHD hos børn klassificeres indenfor 3 undertyper: overvejende uopmærksom type, overvejende hyperaktiv-impulsiv type, eller en kombineret type, hvis kriterierne for begge undertyper er opfyldt:[kilde mangler]
Symptomer hos overvejende uopmærksom-typen kan omfatte:
Bliver let distraheret, går glip af detaljer og skifter ofte fra den ene aktivitet til den anden
Har svært ved at fokusere på en opgave
Keder sig med under opgave efter kun et par minutter, medmindre man gør noget sjovt
Har svært ved at fokusere på at organisere og gennemføre en opgave eller lære noget nyt eller problemer, som supplerer eller handler om hjemmeopgaver, mister ofte ting (f.eks., blyanter, legetøj, opgaver), som er nødvendige for at udføre opgaver eller aktiviteter
Lytter ikke når man blive talt til
Dagdrømmer, bliver let forvirret og bevæger sig langsomt
Har svært ved at bearbejde information ligeså hurtigt som andre
Svært ved at følge instruktioner
Symptomer hos overvejende hyperaktiv-impulsiv type kan omfatte:
Skælder ud og vrider sig i sædet på stolen
Taler uafbrudt
Går rundt, og leger og rører ved alt, hvad man ser
Har svært ved at sidde stille under middagen eller i skole
Er konstant i bevægelse
Har svært ved at udføre rolige opgaver eller aktiviteter
samt disse som primært handler om impulsivitet:
Er meget utålmodige
Buser ud med upassende kommentarer, viser deres følelser uden tilbageholdenhed og handler uden hensyn til konsekvenserne
Har svært ved at vente på ting, de ønsker eller at vente på deres tur i spil
En undersøgelse fra 2009 viser, at børn med ADHD flytter meget rundt, fordi det hjælper dem med at løse komplicerede opgaver.
Diagnose
ADHD diagnosticeres via en klinisk vurdering baseret på kriterierne i DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5. udgave, 2013) eller ICD-11 (International Classification of Diseases, 11. revision, 2022).
Ifølge DSM-5 kræver en diagnose, at mindst seks symptomer på uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet har været til stede i mindst seks måneder, at flere symptomer var til stede før 12-årsalderen, og at symptomerne medfører funktionsnedsættelse i mindst to forskellige sammenhænge (f.eks. arbejde og privatliv).
DSM-5 skelner mellem tre præsentationsformer:
Overvejende uopmærksom (tidligere kaldet ADD)
Overvejende hyperaktiv-impulsiv
Kombineret type
Mange af symptomerne på ADHD forekommer fra tid til anden hos alle. Hos patienter med ADHD er frekvensen af disse symptomer større, og patienternes daglige funktionsniveau er væsentligt påvirket. Den formelle diagnose skal foretages af en kvalificeret fagperson og baseres på en systematisk vurdering af symptomer, funktionsnedsættelse og differentialdiagnostik.
Udredning hos voksne
Det anslås, at 2–5% af alle voksne har ADHD, men mange opdager først tilstanden i voksenalderen. Symptomer på ADHD hos voksne kan være sværere at identificere end hos børn, da hyperaktiviteten ofte afløses af indre uro, og mange voksne har udviklet kompenserende strategier gennem livet.
Udredning af ADHD hos voksne baseres typisk på et struktureret diagnostisk interview, en grundig anamnese (livshistorie), indhentning af informantoplysninger fra en pårørende der kendte patienten som barn, samt screening for komorbide tilstande som angst, depression og autisme.
DIVA-5 (Diagnostic Interview for ADHD in Adults) er det mest anvendte semistrukturerede diagnostiske interview til ADHD hos voksne internationalt. Interviewet gennemgår alle 18 DSM-5-kriterier i både barndom og voksenliv og vurderer funktionsnedsættelse på fem livsområder. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen brugen af strukturerede diagnostiske interviews, herunder DIVA, i de nationale kliniske retningslinjer.
Udredning i Danmark
I det offentlige sundhedsvæsen i Danmark er ventetiden på ADHD-udredning for voksne typisk 1,5–3 år. En række private klinikker tilbyder ADHD-udredning med kortere ventetid. Private udredninger anvender typisk de samme diagnostiske værktøjer som det offentlige system, herunder DIVA-5, og resulterer i en diagnostisk rapport (epikrise), som anerkendes af det offentlige sundhedsvæsen.
Prisen for en privat ADHD-udredning i Danmark varierer typisk fra 9.000 til 30.000 kr afhængigt af klinikken og omfanget af udredningen.
Behandling
Metoder til behandling omfatter ofte en kombination af adfærdsmodifikationer, livsstilsændringer, rådgivning og medicin. En undersøgelse fra 2005 konkluderede, at medicinsk og adfærdsmæssig behandling er den mest effektive ADHD-behandling, efterfulgt af medicin alene, og derefter adfærdsmæssig behandling. Medicinen har vist sig at have en virkning på mindst 80% af befolkningen.
Kostændringer kan bedre ADHD-symptomer og nogle gange helt fjerne dem. Anvendelse af kugledyne og tyngdedyne har også vist sig at have gavnlig effekt - særligt hos børn.
Medicinsk behandling
Til medicinsk behandling af ADHD anvendes primært de centralstimulerende medikamenter methylphenidat, kendt under handelsnavnet Ritalin, og amfetamin. I nyere tid er også ikke-stimulerende midler som atomoxetin og guanfacin blevet godkendt til behandling af ADHD.
En dansk registerundersøgelse fandt at methylphenidat var det helt overvejende medikament blandt medicinerede patienter i 2000, mens dets brug var faldet til omkring 70% af patienterne i 2022, mens lisdexamphetamin var det næstmest almindelige medikament i 2022.
I nogle tilfælde er centralstimulerende medikamenter ikke en mulighed. Methylphenidat er kontraindiceret ved psykose, svær affektiv lidelse og suicidal adfærd, og brug af præparatet ved samtidig hjertekarsygdom må kun ske efter konsultation med kardiolog. Ved komorbid angstlidelse eller tic-lidelse kan det også være klogt at undgå centralstimulantia, da tilstandene kan forværres. Alternativer til centralstimulerende medicin inkluder præparater som atomoxetin samt guanfacin.
Hyperaktivitet har længe været en del af den menneskelige tilstand. Sir Alexander Crichton beskriver "mental uro" i sin bog An Inquiry Into the Nature and Origin of Mental Derangement fra 1798. Terminologien, der anvendes for at beskrive symptomerne på ADHD har været udsat for mange ændringer igennem historien: "minimal hjerneskade", "minimal dysfunktion i hjernen" (eller lidelse), "indlærings/adfærdsvanskeligheder" og "hyperaktivitet". I DSM-II (1968) brugte man beskrivelsen "Hyperaktiv reaktion i barndommen". I DSM-III blev "ADD (Attention-Deficit Disorder) med eller uden hyperaktivitet" introduceret. I 1987 blev dette ændret til ADHD i DSM-III-R samt i det efterfølgende udgaver. Brugen af stimulanser til behandling af ADHD blev første gang beskrevet i 1937.
Samfund og kultur
Medierne har rapporteret om mange spørgsmål i forbindelse med ADHD. I 2001 sendte PBS's Frontline et program, om virkningerne af diagnosering og behandling af ADHD hos mindreårige, med titlen "Medicating Kids." Programmet omfattede et udvalg af interviews med repræsentanter for forskellige synspunkter. I et interview om legitimiteten af sygdommen forklarede to pensionerede neurologerFred Baughman og Peter Breggin, hvad PBS beskrev som "en udtalt kritik, der insisterer på, at ADHD er bedrageri skabt af den psykiatriske og farmaceutiske industri, hvilket skader familiernes forståelse for barnets velfærd og trivsel". Russell Barkley og Xavier Castellanos, lederne af ADHD-forskningsafdelingen på National Institute of Mental Health (NIMH) forsvarede efterfølgende sygdommens videnskabelige berigtigelse. I interviewet med Castellanos erklærede han, at man videnskabeligt set også kan lide af sygdommen i større eller mindre grad. Forfatteren til bogen Running on Ritalin, Lawrence Diller, blev interviewet vedrørende erhvervsgrundlaget for ADHD.
En række, kendte personer er i tidens løb, kommet med en række kontroversielle udtagelser omkring ADHD. ScientologenTom Cruises interview med Matt Lauer blev i vidt omfang fulgt af offentligheden, i 2005. I dette interview, udtalte han sig om fødselsdepressioner og refererede til Ritalin og Adderall som værende "street drugs" (dansk:gadenarko) snarere end ADHD-medicin. I England, udtalte BaronesseSusan Greenfield, en ledende neurolog, sig offentligt i 2007 om behovet for en omfattende undersøgelse af den dramatiske stigning i antallet af ADHD-diagnoser i Storbritannien og mulige årsager efter, at have set et BBC Panorama-program som fremhævede et amerikansk forskningsprojekt (engelsk: The Multimodal Treatment Study of Children with ADHD by the University of Buffalo) som tyder på at lægemidler, ikke er bedre end andre behandlingsmetoder på lang sigt. Men, i 2010 kritiserede BBC Trust programmet for at få amerikansk forskning, til at fremvise en "påviselig forbedring i børns, adfærd efter tre år på ADHD-medicin" selvom "undersøgelsen i virkeligheden viste en, betydelig forbedring med medicin over tid."
I USA, er methylphenidat klassificeret som et Schedule IIkontrolleret stof, en betegnelse som anvendes for stoffer, med en høj anerkendt medicinsk værdi, men som indebærer en høj risiko på grund af deres vanedannende potentiale.
I Storbritannien, er methylphenidat klassificeret som et kontrolleret 'Klasse B' stof, og besiddelse af det uden recept, kan give op til 14 års fængsel og/eller en ubegrænset bøde.
I New Zealand, er det klassificeret som et 'klasse B2-kontrolleret stof'. Ulovlig besiddelse kan straffes med 6-måneders fængsel og distribution af det kan give op til 14-års fængsel.
↑Olsen, Ronny Philip (Prof. Bach. i undervisning) "Hverdagsforestillinger der er relevante for faget N/T, med udgangspunkt i naturvidenskaben". 2008. Haslev University College
↑Nair J, Ehimare U, Beitman BD, Nair SS, Lavin A (2006). "Clinical review: evidence-based diagnosis and treatment of ADHD in children". Mo Med. 103 (6): 617-21. PMID17256270.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
↑Mayes R, Bagwell C, Erkulwater J (2008). "ADHD and the rise in stimulant use among children". Harv Rev Psychiatry. 16 (3): 151-66. doi:10.1080/10673220802167782. PMID18569037.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
↑Silver, Larry B. Attention-deficit/hyperactivity disorder. American Psychiatric Publishing, Inc.; 3 edition (September 2003) ISBN1-58562-131-5; OnlineArkiveret 11. maj 2011 hos Wayback Machine July 20, 2009
↑Schonwald A, Lechner E (april 2006). "Attention deficit/hyperactivity disorder: complexities and controversies". Curr. Opin. Pediatr. 18 (2): 189-95. doi:10.1097/01.mop.0000193302.70882.70. PMID16601502.
↑DSM-IV-TR workgroup. The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition, Text Revision. Washington, DC: American Psychiatric Association.
↑Fayyad, J. (2007). "Cross-national prevalence and correlates of adult attention-deficit hyperactivity disorder". British Journal of Psychiatry. 190 (5): 402-409. doi:10.1192/bjp.bp.106.034389. PMID17470954.
↑Biederman J (1998). "Attention-deficit/hyperactivity disorder: a life-span perspective". The Journal of Clinical Psychiatry. 59 Suppl 7: 4-16. PMID9680048.
12Sundhedsstyrelsen (2015). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne. København.
↑"The effectiveness of weighted blankets on sleep and everyday activities – A retrospective follow-up study of children and adults with attention deficit hyperactivity disorder and/or autism spectrum disorder", Kjellberg, A. et al, Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 2021, DOI: 10.1080/11038128.2021.1939414
↑"Use of Ball Blanket in attention-deficit/hyperactivity disorder sleeping problems", A. Hvolby, N. Bilenberg; Nord. J. Psychiatry; 2011, 65, 89-94. doi: 10.3109/08039488.2010.501868
↑side. 271, En undersøgelse af arten og oprindelsen af de mentale forstyrrelser: for kortfattet at forstå et system omkring fysiologi og patologi i det menneskelige sind og en historie om lidenskaberne og deres virkninger..
Faraone Stephen V (2005). "The scientific foundation for understanding attention-deficit/hyperactivity disorder as a valid psychiatric disorder". Eur Child Adolesc Psychiatry (engelsk). 14 (1): 1-10. doi:10.1007/s00787-005-0429-z. PMID15756510.
Faraone, Stephen, V.Straight Talk about Your Child's Mental Health: What to Do When Something Seems Wrong (2003) New York:Guilford Press (engelsk)
