| Aulum | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land | |
| Region | Region Midtjylland |
| Kommune | Herning Kommune |
| Sogn | Aulum Sogn |
| Postnr. | 7490 Aulum |
| Demografi | |
| Aulum by | 3.232 (2026) |
| Kommunen | 90.546 (2026) |
| - Areal | 1.323,5 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.aulum.dk |
| Oversigtskort | |
Aulums beliggenhed 56°15′58″N 8°47′39″Ø / 56.26611°N 8.79417°Ø | |
Aulum eller Avlum er en stationsby med 3.232 indbyggere (2026) mellem byerne Herning og Holstebro i Vestjylland. Den hører til Aulum Sogn i Herning Kommune i Region Midtjylland.
Byens profil præges af vartegnet Aulum Mølle, en hollandsk vindmølle fra 1908, som blev renoveret 2000-08 og nu benyttes til sociale og kulturelle formål som kunstudstillinger.
I byen findes desuden bl.a. Aulum Station og Aulum Kirke.
Der har været skolegang i Aulum siden før 1830, hvor Aulum Gl. Skole blev opført. I 1925 blev den gamle skole afløst af den nyopførte Aulum Byskole. Skolen er siden blev udvidet flere gange og har "opslugt" eleverne fra de tidligere skoler i nabolandsbyerne. I 2015 blev Aulum Byskole sammenlagt med Hodsager Centralskole til Aulum-Hodsager Skole med fortsat undervisning på begge de hidtidige matrikler.
I 2017 byggedes en ny hal i forbindelse med byens fritidscenter. Finansieringen af hallen skyldes dels Herning Kommune, dels bidrag fra private og erhverv. Der blev i alt indsamlet kr. 6.612.857.
Jf. J.P.Trap: Danmark I middelalderen (1325) hed byen Aflum , der betyder avlested.
Jfr. Dansk Sprognævn er den officielle stavemåde "Avlum". Men den accepteres ikke lokalt: DSB opsatte i 1970'erne et skilt med "forkert" stavemåde; men måtte "rette" efter en underskriftsindssamling.[kilde mangler]