BBS

BBS-logoer i ASCII art
BBS-logoer i ASCII art

BBS (forkortelse for engelsk bulletin board system, direkte oversat "opslagstavle-system") er et computersystem, som brugerne ringede op til med et modem over telefonnettet for at udveksle beskeder og filer. Når man var logget på, kunne man typisk læse og skrive indlæg i debatfora, sende private beskeder samt uploade og downloade filer. Mange BBS'er var helliget et bestemt interesseområde. BBS'er kan betegnes som en forløber for internetfora, websteder, FTP-steder og sociale medier.

Hvert BBS havde sit eget telefonnummer. Modsat websteder kunne man ikke hyperlinke fra ét BBS til et andet; man måtte afbryde forbindelsen og ringe op til det næste.

Historie

Det første BBS, CBBS (Computerized Bulletin Board System), blev sat i drift i Chicago den 16. februar 1978 af Ward Christensen (en) og Randy Suess, der kendte hinanden fra computerklubben CACHE. De udviklede systemet, mens de var sneet inde efter en kraftig snestorm; Christensen skrev programmet, og Suess byggede computeren. De beskrev systemet i computerbladet Byte (no) i november 1978. CBBS brugte et modem på 300 bit/s, og kun én bruger kunne være logget på ad gangen. Christensen havde også udviklet filoverførselsprotokollen XMODEM (en), som blev brugt på BBS'er langt ind i 1990'erne. Christensen døde i oktober 2024 i en alder af 78 år.

I løbet af 1980'erne blev BBS'er udbredt i takt med hjemmecomputerne. Mange blev drevet gratis af en "sysop" (systemoperatør) som hobby, mens andre krævede en abonnementsafgift. Alene i Nordamerika blev der oprettet over 100.000 af disse småskalanetværk, og de blev i vidt omfang bygget og vedligeholdt af almindelige computerinteresserede frem for af virksomheder eller myndigheder. BBS'ernes storhedstid sluttede, da internettet blev almindeligt tilgængeligt i midten af 1990'erne.

Netværk mellem BBS'er

Selvom brugerne ikke kunne linke mellem BBS'er, kunne systemerne udveksle post med hinanden. Det mest udbredte netværk var FidoNet, som Tom Jennings (en) skabte i 1984. De tilsluttede BBS'er ringede med mellemrum op til en regional knude, som sendte beskederne videre mod modtageren. FidoNet voksede fra to computere i foråret 1984 til 160 samme efterår og omkring 32.000 i begyndelsen af 1990'erne.

BBS'er og demoscenen

BBS'er spillede en central rolle for demoscenen, en computerkunst-subkultur, der voksede ud af 1980'ernes cracker-miljø. Grupper, der fjernede kopibeskyttelsen fra spil, forsynede dem med korte audiovisuelle signaturskærme, såkaldte crack intros, og BBS'er fungerede – side om side med diskettebytte pr. post – som en af de vigtigste kanaler, hvorigennem både piratkopierne og senere selvstændige demoer blev spredt internationalt. Demoscenens grupper producerede desuden små "BBS-introer": kørbare reklamer for bestemte systemer, som blev distribueret gennem systemerne selv.

BBS'er i Danmark

Komponentsiden af et eksternt Trust-modem på 14.400 bit/s fra midten af 1990'erne. Modemhastigheder omkring 14,4 kbit/s var typiske for danske BBS'er i midten af 1990'erne.

Også i Danmark fandtes mange BBS'er, og en stor del af dem var tilknyttet FidoNet. For at brugerne kunne finde systemerne, blev Liste over danske BBS'er (LODB) udgivet: en slags telefonbog over danske BBS'er, som blev distribueret som fil via FidoNet. Listen blev opdateret mindst frem til 2002. For hvert system angav den bl.a. telefonnummer, åbningstider, målgruppe, maksimal modemhastighed, modemprotokoller, sysop og FidoNet-adresse, og den havde et fast format, så den kunne læses af søgeprogrammer.

Systemerne henvendte sig til vidt forskellige målgrupper. Nogle var bygget op om en bestemt computerplatform som Amiga, OS/2 eller Acorn, mens andre samlede interessegrupper som radioamatører. Mange tilbød fri download af shareware, demoer og tekstfiler.

BBS i dag

Enkelte entusiaster driver stadig BBS'er, der nu typisk tilgås via Telnet over internettet frem for via telefonlinjer.

Medieforskeren Kevin Driscoll har beskrevet BBS-miljøet som en oversét oprindelseshistorie for nutidens sociale medier. Han fremhæver, at brugerne udviklede tidlige former for moderation, fællesskabsstyring og kommercialisering, som senere platforme har taget til sig.

Se også

Referencer

  1. 1 2 3 "Bulletin-board system". Encyclopædia Britannica. Hentet 15. september 2026.
  2. 1 2 3 Driscoll, Kevin (2022). The Modem World: A Prehistory of Social Media (engelsk). New Haven: Yale University Press. ISBN 978-0-300-24814-2.
  3. ↑ "This Week In Illinois History: World's First BBS Goes Live (Feb. 16, 1978)". Northern Public Radio (engelsk). 15. februar 2021. Hentet 15. september 2026.
  4. ↑ Christensen, Ward; Suess, Randy (november 1978). "Hobbyist Computerized Bulletin Board". Byte (engelsk).
  5. 1 2 3 4 "First BBS goes online Feb. 16, 1978". The Silicon Underground (engelsk). Hentet 15. september 2026.
  6. ↑ "BBS legend Ward Christensen logs off for last time at 78". The Register (engelsk). 15. oktober 2024. Hentet 17. september 2026.
  7. ↑ "The Prehistory of Cyberspace". Reason (engelsk). 1. december 2005. Hentet 15. september 2026.
  8. ↑ Tom Jennings. "Fido and FidoNet" (engelsk). Hentet 15. september 2026.
  9. ↑ Reunanen, Markku; Wasiak, Patryk; Botz, Daniel (2015). "Crack Intros: Piracy, Creativity and Communication". International Journal of Communication (engelsk). 9: 798-817. ISSN 1932-8036.
  10. ↑ Reunanen, Markku (2014). "How Those Crackers Became Us Demosceners". WiderScreen (engelsk). 17 (1-2).
  11. ↑ Reunanen, Markku (2014). "Four Kilobyte Art". WiderScreen (engelsk). 17 (1-2).
  12. 1 2 3 "Liste over danske BBS'er". Wikisource. Hentet 15. september 2026.
  13. ↑ "Nye filer på KOFO BBS". 30. september 2002. Hentet 15. september 2026.

Litteratur

Eksterne henvisninger

 Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: