Bornholms Energi og Forsyning

Bornholms Energi og Forsyning
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
HovedsædeRønne, Danmark Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer34722293 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/34722293 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Bornholms Energi & Forsyning er et multiforsyningsselskab, der leverer el, vand og varme samt håndterer spildevand. Selskabet er ejet af Bornholms Regionskommune og fungerer som en koncern med flere datterselskaber.

Ifølge ejerstrategien for Bornholms Energi & Forsyning skal selskabet bidrage til, at produktionen af strøm og varme på Bornholm bliver fossilfri, energieffektiv og samfundsøkonomisk bæredygtig.

Bornholms Energi & Forsyning har hovedsæde i Rønne og beskæftiger 171 medarbejdere (august 2025).

Selskabets bestyrelsesformand er Lars Goldschmidt (A). Den daglige ledelse varetages af administrerende direktør Claus M. Andersen og økonomidirektør Jonas Krøier Hansen.

Organisation

Bornholms Energi & Forsyning Holding A/S ejer syv datterselskaber:

Strategi

Bornholms Energi & Forsyning har til opgave at understøtte Bornholms Regionskommunes energipolitik Energipolitik 2040, som har en målsætning om at reducere øens CO₂-udledning med 118.000 ton årligt frem mod 2040.

Efter salget af elnettet i 2021 etablerede BEOF en investeringsstrategi, hvor en del af midlerne er placeret i udvikling af vedvarende energi gennem Bornholms Vedvarende Energi A/S. Planen omfatter etablering af op til 50 MW ny kapacitet inden 2035 baseret på vindmøller, solceller og batterier.

Selskabet arbejder med sektorkobling, blandt andet ved at installere batterilagring og solceller på vandværker og renseanlæg, så overskydende elproduktion kan udnyttes internt.

Bornholms Energi & Forsyning offentliggør årligt ESG-data, grønne regnskaber og CSR-rapporter med oplysninger om klima, miljø, samfundsansvar og selskabsledelse.

Bornholms Energi & Forsyning støtter lokale initiativer og begivenheder som Folkemødet, Etape Bornholm og Wonderfestiwall. Selskabet administrerer desuden udlodningspuljen God Energi til Bornholm, der årligt uddeler op til 500.000 kr. til lokale projekter inden for fællesskab, kultur, idræt og bæredygtighed.

Historie

Bornholms Energi & Forsyning blev etableret i 2016 gennem en fusion mellem Bornholms Forsyning A/S og Østkraft A/S, begge tidligere kommunale forsyningsselskaber.

I 2021 solgte selskabet datterselskabet El-Net Øst A/S til TREFOR El-net Øst A/S (en del af EWII-koncernen). Salget medførte en kapitaltilførsel, som blandt andet er anvendt til investeringer i vedvarende energi.

Referencer

Spire
Denne artikel om erhverv, erhvervsliv og arbejdsmarked er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.