 | Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Der bør ikke forekomme eksterne links i brødteksten (september 2025) |
Fjernvarme er et system til distribution af varme over afstand fra anlæg til varmeproduktion eller -opsamling til bygninger med centralvarmeanlæg. Langt det meste fjernvarme er baseret på distribution af opvarmet vand, men distribution af damp forekommer også.
Distributionen sker i isolerede rør af forskellige dimensioner. Tæt på det varmeproducerende anlæg kan diameteren på røret være over 1 meter. Tættest ved varmeforbrugeren er rørdiameteren lille, måske 12 mm. I 2012-13 var det samlede varmetab i danske fjernvarmenet på 20 %. Tabet kan mindskes ved at reparere rørnettet, og ved at beboerne lukker for husets cirkulationspumpe om sommeren. Nogle systemer forsøger at reducere fremløbstemperaturen for at mindske udgifter.
Typisk kommer varmen fra kraftvarmeværker til produktion af både elektricitet og varme mod at den elektriske effektivitet reduceres lidt, da fjernvarme leveres ved omkring 80 grader, mens dampturbinens aftag fungerer bedst ved omkring 30 grader. Fissionsbaserede atomkraftværker i Østeuropa og Schweiz leverer fjernvarme.
Kedelanlæg der brænder affald, biomasse (træ, halm e.lign.), naturgas, olie og kul som brændsel. Spildvarme fra industri, raffinaderier o.lign. anvendes også som energikilde til fjernvarme. Desuden har og geotermi, store varmepatroner (1700 MW) og varmepumper (500 MW) med et elforbrug på over 2 TWh samt solvarmeanlæg (nogle med varmelager) de seneste år fundet vej ind på dansk fjernvarmenet. Dansk fjernvarme har i alt 100 GWh varmelager. Solvarme er typisk til brug om sommeren hvor der kun er et mindre varmeforbrug.
I Danmark bestemmer varmeforsyningsloven at fjernvarme er økonomisk bundet af hvile i sig selv-princippet (non-profit), og skal derfor sætte varmeprisen ud fra de reelle udgifter, dog med et maksimum på 395 kr/GJ for 2026. 68 procent af de danske husstande har fjernvarme. Det svarer til ca. 1,9 millioner husstande (1. januar 2025). Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarmenet: 30.000 km fremløb og 30.000 retur. København har haft fjernvarme i 100 år, og bruger 3.000 kilometer rør.
Danmark har også en årlig eksport der udgør mere end 5 mia. kr. I forbindelse med konflikten i Ukraine i 2022 og høje gaspriser kom energikrisen, og der opstod et øget fokus på fjernvarme i Danmark. I den forbindelse lancerede Fjernvarmens Informationsfond Fjernvarmeskolen, som er et gratis undervisningsmateriale til den danske grundskole.
En mellemting mellem fjernvarme, centralvarme og individuel husvarme er "Termonet", hvor et begrænset antal bygninger høster lavtemperaturvarme fra et fælles rørnet, så en kølig eller lunken varmekilde er varmereservoir for individuelle varmepumper i hvert hus. Det er dog ikke med i varmeforsyningsloven, og kan derfor ikke få kommunestøtte.
