
Centralvarme er et system til opvarmning af en bygning fra en primær varmekilde.
Varmekilden i centralvarmesystemet kan være en fjernvarme-veksler, et fyr (gas, olie eller træpiller), eller varmepumpe (vand). Nogle beskriver også et solvarmepanel som central varmekilde i en bygning.
Til at fordele varmen rundt i bygningen, kan et centralvarmeanlæg gøre brug af opvarmet vand, der fordeles som gulvvarme (rør under gulvet), eller i radiator-rør gennem væg og loft til almindelig radiator, gerne med termostat. Varmen kan også fordeles som opvarmet luft i et ventilationssystem.
Desuden gør centralvarme brug af en varmtvandsbeholder til at lagre varmen i tiden fra varmen skabes til varmen skal bruges, f.eks badevand.
Som modsætning til centralvarme kan nævnes elvarmeradiator, luft-varmepumpe, eller el-gulvvarme i hvert rum. En stor luftvarmepumpe, brændeovn eller masseovn kan delvist opvarme andre rum i et lille hus (hvis det er godt isoleret), og derved fungere næsten som centralvarme.
| Spire Denne artikel om produktion, distribution og forbrug af energi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |