Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (marts 2014) |

Bangsbo Fort er både et militært område og militærmuseum beliggende umiddelbart syd for Frederikshavn og tæt på Pikkerbakken. Området ligger ca. 80 meter over havets overflade og fortets kanoner ligger i ca. 60-70 meters højde. Fortet blev bygget af den tyske kriegsmarine i 1940, og blev i 1944 primært bevæbnet med fire 15 cm Bofors/Krupp kanoner fra artilleriskibet Niels Juel. Dets formål var at beskytte den vigtige havn i Frederikshavn, som tyskerne brugte til transport til og fra Norge, samt som base for deres aktiviteter i Kattegat og Skagerrak I 1945 overtog Søværnet området fra tyskerne. I tidsrummet 1952-62 var fortet en del af det danske forsvar og oplevede sin danske storhedstid som fort under Den kolde krig. Tyskerne støbte under 2. verdenskrig ca. 70 betonanlæg på fortet. Omkring 1950 støbte Søværnet yderligere 10 betonanlæg. Alle anlæg eksisterer endnu den dag i dag, og et antal af dem anvendes af Maritimt Overvågningscenter (MOC) (tidl. Kattegats Marinedistrikt), der holder til i den sydlige del af fortet i et indhegnet og bevogtet område.
Området har gennem årtier været benyttet af forsvaret, og dermed været lukket for publikum. Den 29. september 1991 rettede daværende formand for AOF Daghøjskole i Frederikshavn, Bjarne Krogh-Pedersen, imidlertid en skriftlig henvendelse til Søværnet, Frederikshavn Kommune og Bangsbo Museum om at:
Dette resulterede i første omgang i en renovering af to af de stærkt medtagne kanonbunkers, etableret som et AOF-daghøjskoleforløb. Herefter blev den videre udvikling lagt i hænderne på Bangsbo Museum, som i samarbejde med Søværnet har fået etableret et museum. Som adgang til området stod Frederikshavn kommune for at etablere Dronningestien fra Møllehuset til fortet. Via stien blev det muligt at besøge området.
Siden 2005 har Bangsbo Museum alene drevet den del af fortet, som Søværnet ikke anvender og Bangsbo Fort er i dag en af de fem permanente museumsinstitutioner i Nordjyllands Kystmuseum. Museet er løbende i gang med at videreudvikle området. Ved den endelige åbning af området i 2005 fik museet skabt mulighed for kørende trafik til fortet. Museet bekoster hele vedligeholdsen af området, også for det publikum som bruger området for naturens skyld.[kilde mangler]
Fra fortet er der en imponerende udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat. I klart vejr kan man se både Sæby, Skagen og Læsø.
| Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |