| Banisteriopsis caapi | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen) |
| Familie | Malpighiaceae (Barbadoskirsebær-familien) |
| Slægt | Banisteriopsis |
| Art | B. caapi |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Banisteriopsis caapi (Spruce ex Griseb.) C.V.Morton | |
| Synonymer | |
List
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Banisteriopsis caapi er en sydamerikansk lian i plantefamilien Malpighiaceae. Den bruges som en af ingredienserne i ayahuasca, et dekokt med en psykoaktiv virkning som bruges af oprindelige folk i regnskoven i Amazonas.
Banisteriopsis caapi er en stor lian med karakteristiske 12-14 mm hvide eller lyserøde blomster. Den blomstrer oftest i januar, men er kendt for at blomstre sjældent. Den ligner Banisteriopsis membranifolia og Banisteriopsis muricata, som er i samme planteslægt.

Stænglerne som snor sig om andre planter, kan blive op til 30 m lange.
Planten indeholder følgende harmala-alkaloider:
Disse alkaloider hæmmer virkningen af enzymet monoamino-oxidase (MAO), som normalt ville nedbryde det psykedeliske stof N,N-dimethyltryptamin (DMT) hvis det indtages mundtligt. Da drikken ayahuasca indeholder både disse alkaloider fra Banisteriopsis caapi og DMT, som kommer fra bladene af chakruna-busken (psychotria viridis), betyder det at DMT ikke nedbrydes ved indtagelsen, men kan optages i kroppen.
Alkaloiderne er til stede i alle dele af planten.
Banisteriopsis caapi indeholder også polyfenolerne Proanthocyanidin, epicatechin og Procyanidin B2 som har virker som antioxidanter.
Den første omtale af planten blandt europæere kom fra spanske og portugisiske opdagelsesrejsende og missionærer, der besøgte Sydamerika i det 1700-tallet, og beskrev ayahuasca som "djævelsk" og "farligt".
Banisteriopsis caapi blev først beskrevet videnskabeligt i 1851 af den engelske botaniker Richard Spruce, en engelsk botaniker. Han observerede, hvordan guahibo-folket i Venezuela tyggede barken af planten i stedet for at brygge den som en drik[.
Banisteriopsis caapi var genstand for en patentstrid mellem den amerikanske iværksætter Loren Miller og Det Koordinerende organ for Oprindelige Folks Organisationer i Amazonasbækkenet (Coordinating Body of Indigenous Organizations of the Amazon Basin, COICA). I 1986 fik Miller et amerikansk patent på en varietet af B. caapi. COICA hævdede, at patentet var ugyldigt, fordi Millers varietet tidligere var blevet beskrevet i University of Michigans herbarium og derfor hverken var ny eller unikt. Patentet blev underkendt i 1999, men blev genetableret i 2001 af United States Patent and Trademark Office, fordi loven på det tidspunkt, hvor patentet blev udstedt, ikke gav en tredjepart som COICA ret til at gøre indsigelse. Patentet udløb i 2003.