Oversættelse ønskes. Denne artikel er helt eller delvist på engelsk. Du kan hjælpe Wikipedia ved at oversætte den. Hvis teksten ikke skal slettes, bør den oversættes inden for kort tid. Bemærk venligst at dette er Dansk Wikipedia, hvor alle artikler forventes at være skrevet på dansk.
Part of front page of Danish patent no. 1, issued by the Danish Patent and Trademark Office.
Et patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse, som angivet i §1 i Patentloven. Patentsystemet er baseret på noget-for-noget: Ejeren af patentet, også kaldet patenthaveren, får en tidsbegrænset eneret til opfindelsen, som den er beskrevet i patentkravene, mod at opfindelsen beskrives i tilstrækkelige detaljer til at andre kan udøve den. Dermed bliver opfindelsen offentliggjort, således at den bliver tilgængelig for alle, hvilket kommer samfundet til gode. Et udstedt patent er således ikke kun dokumentation for en eneret for patenthaveren, men også en omfattende beskrivelse af et teknisk problem og mindst én løsning på problemet; Dette giver andre personer mulighed for at lære om problemet og den beskrevne løsning eller de beskrevne løsninger, som de derefter kan arbejde videre på.
Patent opnås ved en formaliseret registreringsprocedure, der kan være langvarig. Der er tre hovedbetingelser for, at en opfindelse kan patenteres. Opfindelsen skal være ny i forhold til alt, hvad der er alment kendt på ansøgningsdagen, inkl. opfindelsen selv, have opfindelseshøjde og skal kunne udnyttes industrielt. Ved opfindelseshøjde forstås, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra, hvad der er kendt teknik på ansøgningsdagen (såkaldt state of the art).
Opnås der en patentbeskyttelse, kan patenthaverne forbyde andre at producere, importere eller sælge opfindelsen i indtil 20 år fra den dato hvor patentansøgningen blev indleveret. Et patent er således en forbudsret, ikke en udøvelsesret. En patenteret opfindelse kan dermed være blokeret af andre patenter, således at patenthaveren er forhindret i at udnytte sin egen idé uden samtykke fra andre patenthavere.
Selvom der er opnået et udstedt patent, kan dets gyldighed fortsat prøves i retten og ved en såkaldt administrativ omprøvning.
I de fleste lande er der krav om at man skal udøve sit patent, dvs. producere, anvende den patenterede fremgangsmåde eller have givet en licens til det patenterede, da man ellers kan risikere at der bliver lavet en tvangslicens. Alligevel ses eksempler på såkaldte ikke-udøvende enheder, som ikke laver produkter; Disse omtales til tider med det mere negativt ladede ord patenttrold(de). Nogle ikke-udøvende enheder lever af at patentere opfindelser eller opkøbe andres patenter og herefter forfølge virksomheder, der måtte lave noget som blot marginalt kunne være omfattet af patentbeskyttelsen. Dette er dog i hovedsagen en US-amerikansk foreteelse, idet der dér er stater, hvor det ikke koster retsgebyr at anlægge en retssag, og hvor hver part i sagen endvidere bærer sine egne retsomkostninger.
Territorial gyldighed
Et patent er en territorial rettighed, der kun gælder for én enkelt jurisdiktion og et dansk patent er således kun gældende i Danmark. Et udstedt dansk patent er dog gældende i hele Rigsfællesskabet og dermed også gældende i Grønland (fra og med 1. juli 2010) og på Færøerne (fra og med 21. april 2015).
Et patent skal som udgangspunkt gøres gældende i hvert enkelt land, hvor der ønskes beskyttelse. Der findes ikke et egentligt verdenspatent, men dog en række internationale konventioner og traktater, der samordner forskellige landes patentlovgivning og dermed gør opnåelse af patent i flere lande lettere.
International patentansøgning
Patentsamarbejdstraktaten, i daglig tale omtalt ved brug af akronymet PCT baseret på den engelske betegnelse "Patent Cooperation Treaty", er den mest omfattende patentkonvention. Langt de fleste lande i verden har tilsluttet sig PCT og den 19. maj 2026 tilsluttede Bahamas sig PCT, således at traktaten fra denne dato var gældende i 158 lande.
Via PCT kan indleveres en international ansøgning, i daglig tale også kaldet en PCT- eller WO-ansøgning, som efter enten 30, 31 eller 32 mdr. (afhængigt af Jurisdiktionen), skal videreføres som en national eller regional ansøgning i de lande eller regioner, hvor der ønskes patentbeskyttelse. Indleveringen af en international ansøgning koster også penge, men har den betydende fordel at valg af lande, og dermed udgifter til de nationale og regionale indleveringer, kan udskydes. Dette giver patentansøger mere tid til at finde ud af i hvilke lande det giver bedst mening at beskytte opfindelsen. Desuden er der ved udskydelsen af de nationale/regionale indleveringer mulighed for at opfindelsen i mellemtiden har kastet penge af sig eller på anden vis har vist sit værd, således at der er bedre råd til de omfattende udgifter til opnåelse af patent i flere lande. En PCT-ansøgning kunne fra 1. juli 2010 videreføres i Grønland, mens Færøerne endnu ikke har denne mulighed.
Regionalt patentsamarbejde
Nogle lande har tilsluttet sig et regionalt patentsamarbejde og tillader derigennem en regional ansøgning om patent, der ved udstedelse kan få gyldighed i enkelte eller alle lande i patentsamarbejdet.
Dette er tilfældet for medlemsstaterne i Den Europæiske Patentkonvention(en) (EPC), herunder Danmark. En fælles Europæisk ansøgning (kaldet en EPC- eller EP-ansøgning) kan indleveres ved den fælleseuropæiske patentmyndighed (EPO). Ansøgningen behandles centralt i EPO, og når der udstedes patent, skal dette valideres, dvs. bringes til gyldighed, i de af medlemslandene, som patenthaver ønsker at patentet skal være gyldigt i. Da der er omkostninger tilknyttet hver enkelt validering, både ifm. selve valideringen og senere fornyelsesafgifter, skal patenthaveren ved udstedelsen vælge hvilke lande det økonomisk kan betale sig for dem at validere patentet i.
Indenfor rammerne af det eksisterende Europæiske patent er der senere kommet et fælleseuropæisk patent til, hvor patenthaver kan vælge at få det Europæiske patent udstedt som et enhedspatent, der er gyldigt i alle de lande, der var tilsluttet ordningen, da patentet blev udstedt. Derved behøver patenthaver ikke længere at validere i hvert land, der er med i ordningen, separat.
Europaparlamentet vedtog i december 2012, de to forordninger 1257/2012 og 1260/2012 som danner grundlaget for enhedspatentet og en europæisk patentdomstol.
I Danmark (inkl. Grønland) og visse andre lande kan tekniske opfindelser beskyttes som brugsmodel i stedet for som patent. Brugsmodelbeskyttelsen minder om patentbeskyttelsen, men er nemmere at opnå og varer kortere tid; brugsmodeller omtales derfor ofte som "det lille patent". I Danmark bliver brugsmodeller ikke prøvet, dvs. myndigheden registrer blot ansøgningen, men undersøger ikke om opfindelsen er ny og adskiller sig tydeligt nok fra kendte opfindelser. Brugsmodelbeskyttelsen varer i Danmark i op til 10 år.
Nogle virksomheder vælger at offentliggøre opfindelser, som de er kommet frem til under deres forskning, men som ikke har afgørende betydning for virksomheden selv. Når opfindelsen er offentliggjort, er den ikke længere ny, og så kan ingen tage patent på den; heller ikke virksomheden selv. Dette kaldes også patentprofylakse.
Endelig kan man forsøge at hemmeligholde opfindelsen. Herved er opfindelsen beskyttet, så længe hemmeligholdelsen er effektiv uden den tidsbegrænsning, der ligger i et patent. Da hemmeligholdelse imidlertid i sin natur indebærer at opfindelsen ikke er kendt, og dermed ikke indgår i den kendte teknik (den såkaldte state of the art), er der derfor en potentiel risiko for at andre kan opnå patent på den opfindelse man holder hemmelig.
Kritik af patenter
Patenter kritiseres for ikke at blive brugt som et incitament for opfindelser og innovation, men dels til at begrænse den frie konkurrence, da ejere af et patent, kan skabe et monopol og fastsætte kunstig høje priser i 20 år eller mere, og dels til at hindre innovation, eksempelvis i tilfælde hvor virksomheder ejer en portefølje af patenter, som de bruger til at sagsøge andre for krænkelse af disse patenter, selvom virksomheden selv intet eller kun lidt gør for selv at udvikle på teknologien. Et holdingselskab, der benytter sig af den sidstnævnte strategi, omtales som en ikke-udøvende enhed eller med det mere negativt ladede ord patenttrold(de). Patenter bliver desuden kritiseret for at give en "negativ rettighed" til patentindehavere, hvilket giver dem ret til at udelukke konkurrenter fra at anvende eller udnytte en opfindelse, selv om konkurrenten efterfølgende udvikler den samme opfindelse uafhængigt.
Fri konkurrence medfører som regel lavere priser end monopol gør og derfor kan et patent føre til en højere pris på et produkt, da patentet netop giver patenthaveren monopol så længe patentet er gyldigt. En virksomhed har derfor et incitament til at bruge, og misbruge, patentsystemet. Virksomheder fastsætter som udgangspunkt selv prisen på produkter, de sælger, men skal overholde konkurrencelove, der kan indeholde bestemmelser om, at virksomheder ikke må misbruge en dominerende stilling. Et eksempel på misbrug af patentsystemet til konkurrenceforvridning beskrives i EU kommissionens undersøgelse af virksomheden Teva, en undersøgelse der førte til at virksomheden i 2024 blev idømt en bøde på 462.2 millioner Euro. Der har særligt været kritik af farmaceutiske patenter, hvor bevarelsen af eksklusivrettighederne forhindrer generiske alternativer i at komme ind på markedet, og dermed opretholdes en kunstig høj pris på medicinske behandlingsmetoder.
Tidligere har der været debat om patenter, der involverer computerprogrammer, idet der i den Europæiske Patentkonvention findes en undtagelse fra det generelle princip om, at industrielt anvendelige metoder er patenterbare, nemlig at opfindelser, der angår software som sådan, er udelukket fra patentering. Dette medførte blandt andet spørgsmål om, hvorvidt en metode der udføres ved hjælp af en computer, dvs. udføres af software, ligeledes er undtaget fra at kunne patenteres, selvom metoden ellers opfylder kravene til patentering. I 2010 stadfæstede det Udvidede Appelkammer i afgørelsen G3/08, den Europæiske Patentmyndigheds hidtidige praksis, hvorved en opfindelse der løser et teknisk problem med tekniske midler kan patenteres, selvom den implementeres via software. Det er således udelukkende ren kildekode eller abstrakte algoritmer uden en teknisk effekt, der falder ind under udelukkelsen fra patentering.
