Bekendelsessynode (ty. Bekenntnissynode) er en betegnelse brugt om de synodalsamlinger som Bekendelseskirken afholdt mellem 1934 og afslutningen af det nazistiske styre i Tyskland. De blev afholdt på kreds-, provins-, lands- (ty. Länder) og rigsniveau og gjorde krav på at være de legitime ledelsesorganer for den evangeliske kirke, hvorved de stillede sig i opposition til de kirkerepræsentanter og ledelsesorganer der var domineret af Deutsche Christen, "tyske kristne".
På rigsniveau indkaldte Bekendelseskirken fire synoder under betegnelsen "Bekenntnissynoden der Deutschen Evangelischen Kirche". De samledes alle under forsæde af præses Karl Koch, (Bad Oeynhausen).
På niveauet for Evangelische Kirche der Altpreußischen Union, afholdtes der indtil 1943 tolv bekendelsessynoder af hvilke de første tre (Barmen 29. maj 1934; Berlin-Dahlem 4.-5. marts 1935 og Berlin-Steglitz 23.-26. september 1935) endnu tåltes af staten.
Begge angives i det tyske forlæg som kilder