Belejringen af Skanderborg
| Belejringen af Saknderborg | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Niels Ebbesens oprør | |||||||||
 Skanderborg Slot |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
 Jyske oprørere
|  Holsten
|
||||||||
| Ledere | |||||||||
| Niels Ebbesen
| Markvard Rastorf
|
||||||||
| Styrke | |||||||||
| Jyske bønder og kavaleri (ca. 2.000 mand)
| Garnisonen på Skanderborg Slot (ukendt antal
|
||||||||
| Tab | |||||||||
| Ukendt | Ukendt | ||||||||
Belejringen af Skanderborg, også kendt som belejringen af Skanderborg Slot, var en belejring i efteråret 1340 af det holstenske besatte Skanderborg Slot i Jylland udført af jyske oprørere under ledelse af Niels Ebbesen. Trods at garnisonen var tæt på at overgive sig, ankom der en undsætningsstyrke ledet af Henrik 2. af Holsten, som besejrede danskerne i slaget ved Nonnebjerg den 2. november 1340.
Baggrund
I begyndelsen af 1300-tallet var Danmark i praksis underlagt udenlandsk herredømme, især gennem Gerhard 3. af Holsten, der i 1330'erne kontrollerede store dele af riget.
I 1340 tog en gruppe på 50 jyske mænd, ledet af lavadelsmanden Niels Ebbesen, sagen i egen hånd. De overfaldt og myrdede grev Gerhard i Randers, hvilket sendte chokbølger gennem landet. Efter attentatet flygtede Ebbesen og hans mænd over Gudenåen og videre mod Skjern Å.
Ved Skjern Å stormede Ebbesen og hans mænd et holstensk befæstningsværk, sandsynligvis nær det nuværende Skjern, hvor de dræbte en stor del af de tyske soldater. Herefter satte Ebbesen kursen mod den strategisk vigtige borg Skanderborg.
Belejringen
I efteråret 1340 nåede Niels Ebbesen frem til Skanderborg med en styrke på omkring 2000 mand og indledte en belejring af slottet.
Slottets kommandant, Markvard Rastorf, holdt dog stærkt stand, og belejringen trak ud. Den holstenske garnison var efterhånden ved at løbe tør for fødevarer og syntes tæt på at overgive sig.
Imidlertid havde garnisonen sendt bud efter hjælp til grev Gerhards søn, Henrik 2. af Holsten (kaldet Jern-Henrik). Henrik sendte straks en professionel styrke på 600 ryttere til Skanderborg.
Da undsætningsstyrken nåede frem, trak Ebbesen sig tilbage fra belejringen den 2. november 1340 og stillede op i åben terræn, forfulgt af de holstenske styrker.
Efterspil
Uddybende artikel: Slaget ved NonnebjergDe to hære mødtes på en bakke uden for Skanderborg og udkæmpede et åbent slag. Slaget blev hårdt og blodigt, men de danske styrker blev besejret.
Niels Ebbesen, hans brødre og 2200 danske krigere blev dræbt i slaget.
Trods nederlaget fortsatte kampen mod det holstenske herredømme, og Danmarks samling blev siden fuldført under Valdemar Atterdag.
Se også
Referencer
- ↑ Pajung 2024.
- 1 2 Dzeko 2011.
- ↑ Flaskager 2023.
- 1 2 3 4 5 6 Reinhardt 1880, s. 99.
- ↑ "Skanderborg Slot – Kongegrave". Hentet 2024-06-08.
- 1 2 Suhm 1826, s. 52.
Litteratur
- Pajung, Stefan (2024). "Valdemar Atterdag". Den Store Danske.
- Dzeko, Nedim (2011). "Niels Ebbesen, ca. 1300-1340". Danmarkshistorien.
- Flaskager, Elmo (2023). "Lundenæs Slot". Skjern Udviklingsforum. Hentet 2024-06-08.
- Reinhardt, Christian (1880). Valdemar Atterdag og hans Kongegjerning. Gad.
- Suhm, Peter Frederik (1826). Historie af Danmark: Fra Aar 1340 til 1375. Jens Hostrup Schulz.