| Berylliumhydroxid | |
|---|---|
2.png) | |
| IUPAC-navn Berylliumhydroxid | |
| Generelt | |
| Andre navne | Hydreret beryllia |
| Molekylformel | Be(OH)2 |
| Fremtræden | Kraftigt hvide, opakke krystaller |
| CAS-nummer | |
| PubChem | |
| SMILES | O[Be]O |
| InChI | 1/Be.2H2O/h;2*1H2/q+2;;/p-2 |
| Kemiske egenskaber | |
| Massefylde | 1,92 g cm3 |
| Opløselighed i vand | let opløselig |
| Smeltepunkt | 1000 |
| Struktur | |
| Molekylær form | Lineær |
| Termokemi | |
| DeltaHf | -904 kJ mol−1[2] |
| Std. molar entropi S | 47 J·mol−1·K−1[3] |
| Std. molar varmekapacitet, cp | 1,443 J K−1 |
| Sikkerhed | |
| Største risici | Carcinogen |
| LD50 | 4 mg kg−1 (intravenøst, rotte) |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Berylliumhydroxid, Be(OH)2, er en amfoterisk hydroxid, der er opløselig i både syrer og alkalier. Det produceres industrielt som et biprodukt i udvindelsen af berylliummetal fra malmen af beryl og bertrandit. Naturlig ren berylliumhydroxid er sjældent (i form af mineralet behoit, orthorhombisk) eller meget sjældent (clinobehoit, monoklin). Når alkali føjes til en berylliumsaltopløsning dannes α-formen (en gel). Hvis dette lades stå eller koges bundfælder den rombiske β-form sig. Denne har den samme struktur som zinkhydroxid, Zn(OH)2, med tetraedriske berylliumcentre.
