| Blue Foundation | |
|---|---|
| Information | |
| Oprindelse | |
| Genre | Shoegaze, Electronica, IDM, Folk, Instrumental Hiphop, Indie Rock, Dream Pop, Modern Classical |
| Aktive år | 2000-nu |
| Pladeselskab | Moshi Moshi Records, Astralwerks, EMI, Virgin, DPC Records, KØN Records, Warner Music |
| Associeret med | Bichi, Ghost Society, Boards of Canada, New York United, People Press Play, Mew (band), Tachys, CTM, Choir Of Young Believers |
| Medlemmer | Tobias Wilner Bo Rande |
| Tidligere medlemmer | Frederik Hantho Anders Bertram Kirstine Stubbe Teglbjærg Scott Martingell Tatsuki Oshima Lasse Herbst Nikolaj Bundvig Sune Martin Daisuke Kiyasu |
| Eksterne henvisninger | |
| https://bluefoundationofficial.com/ | |
Blue Foundation er en musikgruppe bestående af Bo Rande og Tobias Wilner. Gruppen har opnået international opmærksomhed, blandt andet gennem sangen Eyes on Fire fra Twilight Saga. De er desuden kendt for sangen Sweep fra Michael Manns Miami Vice.
Blue Foundations lyd beskrives som elektronisk drømmepop med skiftende kvindelige og mandlige vokalsolister. Tobias Wilner har siden 2007 været en af gruppens primære vokalister ved siden af skiftende sangere som Sara Savery, Sitrekin, Cokiyu, Sonya Kitchell og Erika Spring. Siden 2025 medvirker Nina Dahlgård Larsen som leadvokalist sammen med Tobias Wilner.
Blue Foundation har udgivet syv studiealbum, herunder Blood Moon fra 2016, Silent Dream fra 2019 og Close to the Knife fra 2025.

Blue Foundation blev grundlagt i 2000 i København og voksede ud af det musikalske samarbejde mellem Tobias Wilner aka. Bichi, hans bror Anders Mannov Bertram og Kirstine Stubbe Teglbjærg. Tobias Wilner, bandets primære drivkraft og kaptajn, kom op med navnet Blue Foundation i 1999.
Den tidlige lyd blev delvist formet omkring Tobias Wilners lydunivers, kompositioner og produktioner samt Kirstine Stubbe Teglbjærgs sfæriske vokal og sangskrivning. Fra starten har Blue Foundation inkluderet medlemmer fra forskellige lande, herunder Danmark, Japan, England, Italien, Brasilien og USA. MC Jabber aka. Scott Martingell satte sit præg på Blue Foundations første tre album med sin kryptiske og fragmenterede poesi. Tobias Wilner beskriver konstruktionen og filosofien bag Blue Foundation i et interview med Gaffa fra 21.11.2023:
| I dag er det mere et samarbejde mellem mig og Bo Rande og vores fælles visioner. Jeg sang før, jeg startede Blue Foundation, men valgte at fokusere på at producere og skrive sange til at begynde med. Det var “learn by doing”. Jeg var virkelig vild med The Fall og hvordan Mark E. Smith regelmæssigt skiftede gruppemedlemmer ud for at holde det interessant. | ||
Anders Mannov Bertram forlod gruppen i 2002. I perioden 2002–2007 bestod kernen af Tobias Wilner, Kirstine Stubbe Teglbjærg, Bo Rande, MC Jabber, Tatsuki Oshima og Sune Martin. Bo Rande har siden fungeret som fast samarbejdspartner og co-producer. I årene 2007–2009 forlod flere medlemmer gruppen, hvorefter Blue Foundation blev videreført af Wilner og Rande med skiftende samarbejdspartnere. Senere vokalarbejde er hovedsageligt blevet udført af Wilner, Sara Savery og Sonya Kitchell, med gæsteoptrædener fra blandt andre Jonas Bjerre, Mark Kozelek og Erika Spring. Siden 2025 medvirker Nina Dahlgård Larsen som leadvokalist.

I 2000 udgav Blue Foundation deres første to singler, ‘Hollywood’ og ‘Hide’ på det engelske pladeselskab Moshi Moshi Records. Sangene blev skrevet af Tobias Wilner, Anders Bertram og Kirstine Stubbe Teglbjærg og blev produceret, optaget og mixet af Tobias Wilner, med Anders Bertram som co-producer.
I 2001 udgav Blue Foundation deres debutalbum, Blue Foundation, på April Records. Albummet blev produceret af Tobias Wilner og indeholdt 13 sange. Bandet turnerede blandt andet Europa og Japan samme år.
Blue Foundation lavede et remix af Fauna Flashs sang Mother Nature, udgivet på Compost Records i 2002. Tobias Wilner er krediteret under aliasset Tobi og Abstract Movement. Samme år lavede Blue Foundation også et remix af Princess Superstar og Beth Ortons sang Untouchable, Pt. 2, udgivet på K7. Remixet blev produceret og mixet af Tobias Wilner.
i 2004 udgiver Blue Foundation albummet Sweep of Days på Virgin Records. Albummet består af 13 sange. Albummet er produceret af Tobias Wilner og co-produceret af Bo Rande. Albummet inkluderer sangen Sweep som medvirkede i Michael Manns Miami Vice i 2006.
Sweep of Days er blevet kaldt et hovedværk inden for dansk elektronisk musik i en artikel skrevet af Niels Pedersen i Jyllands Posten 02.02.2004.
Blue Foundation modtog en Danish Music Award for Sweep of Days, og Tobias Wilner og Bo Rande modtog en Steppeulv for produktionen af albummet i 2005. Albummet opnåede guldsalg.
I 2005 grundlagde Tobias Wilner pladeselskabet Dead People’s Choice, og Blue Foundation udgav EP'en ‘Dead People’s Choice'. Songs, alternative versions and mixes på dette label. EP'en indeholder blandt andet den Robert-nominerede titelsang ‘This is Goodbye’ til Per Flys film Drabet, skrevet af Tobias Wilner og Kirstine Stubbe Teglbjærg. This is Goodbye blev først udgivet som en instrumental version på Tobias Wilners solo projekt Bichi i 2005 med titlen Revolve in The Sun fra albummet Notwithstanding. Notwithstanding blev udgivet af Thomas Knak på hans pladeselskab Hobby Industries. EP'en blev produceret, indspillet og mixet af Tobias Wilner.
Blue Foundation medvirkede på Who Shot Jacques Laverne volume 1 og 2 med sangene Old Days og Bassement, udgivet af det engelske pladeselskab Jack To Phono. Tobias Wilner og Bo Rande var de eneste medvirkende på sangene, der blev produceret, indspillet og mikset af Tobias Wilner med Bo Rande som co-producer.
I 2007 udgiver Blue Foundation deres tredje studiealbum Life of a Ghost. Albummet blev indspillet i København, med Tobias Wilner som producer og tekniker og Bo Rande som co-producer. Albummet udkommer i 2007 på EMI Records i Danmark og på Astralwerk i USA i 2009.
Life of a Ghost indeholder gruppens største hit Eyes On Fire, skrevet af Tobias Wilner og Kirstine Stubbe Teglbjærg. Sangen blev featured på det amerikanske Grammy-nominerede soundtrack til film-sagaen Twilight, baseret på Stephanie Meyers bestseller-romanserie. Eyes On Fire har været genstand for sampling af kunstnere som Young Thug, French Montana og Curren$y og er blevet remixet af Zeds Dead, Skeler og Michael Bibi. VICE/Noisey putter Zeds Deads remix af Eyes on Fire på deres top 100 liste over mest betydningsfulde EDM remixes nogensinde.
Albummet inkluderer også sangen Watch You Sleeping, som Blue Foundation genindspillede i 2008 i en alternativ version som duet med Mark Koszelek. Sangen blev genudgivet i 2016 på albummet Blood Moon med Mark Kozelek som leadvokalist.
In My Mind I Am Free (2012), In My Mind I Am Free Reconstructed (2013), Blood Moon (2016) og Silent Dream (2019).
I 2012 udgiver Blue Foundation albummet In My Mind I Am Free. Albummet indeholder gæsteoptrædener med kunstnere som Jonas Bjerre (Mew), Findlay Brown og den Cokiyu. Sara Savery er den gennemgående kvindelige vokalist på albummet ved siden af Tobias Wilner. Hun har siden medvirket på flere studiealbums samt et remixalbum. In My Mind I Am Free blev positivt modtaget af både kritikere og publikum In My Mind I Am Free blev produceret og mixet af Tobias Wilner, mens Bo Rande fungerede som co-producer.
I 2011 udkom soundtracket til filmen Tankograd af Boris Benjamin Bertram med singlen It Begins, hvor Sara Savery står for vokalen. Soundtracket blev produceret af Tobias Wilner og udgør en samling af sange fra dokumentarfilmen Tankograd. It Begins' blev senere brugt af Hong Kong Ballet som musik til en forestilling i 2022.
I 2013 udgav Blue Foundation In My Mind I Am Free Reconstructed, en samling af remix-versioner af sange fra det foregående album. Kunstnere som Opiate, Sun Glitters, Neon Cloud, Jonas Bjerre, Manual, Minilogue, Rumpistol, Ghost Bike, Secai og dBerrie bidrog til denne rekonstruktion. Albummet inkluderede også Blue Foundations remixes af Ghost Society og Apparatjik.

Fra 2012 til 2020 blev Federico Ughi fast trommeslager for bandet, og den amerikanske Grammy-vinder Sonya Kitchell blev fast sanger og guitarist for Blue Foundation. Findlay Brown spillede guitar og sang backing vocals under bandets Europa-turné i 2015-2016.
I 2016 udgiver Blue Foundationderes femte studiealbum, Blood Moon. Albummet er Blue Foundations mest kritikerroste plade til dato. De danske musikmagasine Gaffa og Soundvenue tildeler pladen 5 stjerner, og Soundvenue kalder pladen et ‘Ultraambitiøst dansk postpop-udspil’. På Blood Moon kan man høre Tobias Wilners vokal i samklang med kunstnere som Mark Kozelek (Sun Kill Moon), Erika Spring (Au Revoir Simone), Jonas Bjerre (Mew), Sonya Kitchell, Sara Savery (aka Drop the Gun) og Findlay Brown. Blue Foundation turnerer størstedelen af verden med albummet Blood Moon.
I 2019 udgiver Blue Foundation Silent Dream (Instrumentals and Beats). Albummet har gæsteoptrædener fra Sun Glitters, Federico Ughi og Sara Savery aka. Drop The Gun. Silent Dream blev produceret af Tobias Wilner og Bo Rande, mikset og optaget af Tobias Wilner og mastereret af Mark Bihler i Calyx i Berlin. Blue Foundation spillede verdenspremiere på Silent Dream på festivalen Radar i Aarhus. Gaffa kaldte verdenspremieren en kunstoplevelse.
I 2022 optræder den danske sangerinde Helena Gao for første gang med Blue Foundation.
I forbindelse med udgivelsen af Close To The Knife blev en europæisk koncertturné annonceret i 2025.
Begge medlemmer er aktive med andre musikprojekter ved siden af Blue Foundation.
Tobias Wilner er medlem af det eksperimenterende band New York United med Daniel Carter, Federico Ughi og Djibril Toure. Det elektroniske drømme-pop projekt Tachys, med Jonas Bjerre fra Mew. Han har udgivet solomusik under sit navn Tobias Wilner og aliasset Bichi. Udgivet musik med shoegaze-bandet Ghost Society.
Bo Rande er aktiv med musikprojekter som Mames Babegenush, CTM, The William Blakes og medlem af bandet Choir Of Young Believers
Begge medlemmer komponerer musik til film, tv og teater.
| År | Nomineret værk | Pris | Resultat |
|---|---|---|---|
| 2005 | Sweep of Days | Danish Music Awards: Best Urban Album of the year | Vundet |
| 2005 | Blue Foundation | Danish Music Awards: Best Act of the year | Nomineret |
| 2005 | Blue Foundation | Steppeulven (The critics prize): Band of the year | Nomineret |
| 2005 | Blue Foundation | Steppeulven (The critics prize): Best live act of the year | Nomineret |
| 2005 | Blue Foundation | Steppeulven (The critics prize): Best producer of the year | Vundet |
| 2006 | Blue Foundation's "This is Goodbye" (From the film Drabet) | Robert: Song of the year | Nomineret |
| 2009 | Twilight (soundtrack) (feat. Blue Foundation "Eyes On Fire") | American Music Awards of 2009: Favorite Soundtrack | Vundet |
| 2010 | Twilight (soundtrack) (feat. Blue Foundation "Eyes On Fire") | Grammy: Best Soundtrack | Nomineret |
| 2017 | Blue Foundation' | Gaffa Prisen: Årets danske elektroniske udgivelse | Nomineret |
{{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp)