Bodil Bloch

Tidlige karriere og studierejser

Hendes tidlige lægelige uddannelse og tjeneste omfattede den konstituerede kandidatstilling ved Frederiks Hospital fra maj til august 1904, kandidatstillingen ved Kellers Åndssvageanstalt i Brejning fra september til december 1904, en kandidatstilling ved Frederiksberg Hospital fra februar til marts 1905, anden reservelægestilling ved Kellers Åndssvageanstalt fra maj til december 1905, kandidatstilling ved Øresundshospitalet fra maj til juni 1906 og kandidatstilling ved Sankt Hans Hospital fra november 1906 til november 1907. Hun praktiserede derefter i Haderslev fra december 1907 til oktober 1908, idet hun oprindelig ønskede at virke som praktiserende læge i Sønderjylland, men måtte opgive denne plan som varig karrierevej, fordi Haderslev lå i det Tyske Kejserrige, hvor tysk embedseksamen krævedes for at praktisere.

Efter Haderslev vendte Bloch sig afgørende mod åndssvageforsorgen, hvor hendes livs hovedindsats kom til at ligge. Hun var reservelæge ved Kellers Åndssvageanstalt i Brejning igen, fra oktober 1908 til september 1916. Hun nåede i alt omkring 12 års tjeneste ved de Kellerske Aandssvageanstalter. Hun specialuddannede sig i åndssvageforsorg og foretog talrige studierejser til Tyskland, Sverige, Norge, Finland og USA, herunder en rejse til Tyskland i 1906, en tre måneders studierejse til Nordamerika, primært USA, i 1910 for at studere anvendelsen af intelligenstest samt rejser til Sverige og Finland i 1912.

Vodskov Åndssvageanstalt og andet virke

Bloch indførte som den første intelligensprøver i Danmark, og den første systematiske brug af intelligenstest i Danmark fandt sted inden for åndssvageforsorgen under international inspiration, knyttet til hendes studier af amerikansk testpraksis. Hun blev specialist indenfor området, og børn fra hele landet blev sendt til hende for udredning. Hun blev flere gange konsulteret i kriminalsager, og mens hun boede i Brejning, var hun i fire år formand for den lokale kreds af Dansk Kvindesamfund. I 1916 blev hun lægeforstander ved den nyåbnede Vodskov Åndssvageanstalt, hvor hun virkede til maj 1920, og hun blev dermed Danmarks første kvindelige overlæge. Da hun som 46-årig giftede sig i 1920, måtte hun forlade denne stilling, fordi anstaltens bestyrelse ikke ville have en gift kvindelig chef. Hun blev afløst af Nathalie Thormona Christensen.

I juli 1921 deltog hun på det nordiske møde for børne- og ungdomsværk, som blev afholdt i København. Hun diskuterede bl.a. kvinderne og deres arbejde. I Dansk Kvindesamfund afholdte hun en række foredrag med demonstration og øvelser angående samaritergerning. I 1928 holdte hun diskussion i Kvindelig Læseforenings Diskussionsklub om "Samfundet og de Defekte".

Grundlæggelsen af Korsevad Åndsvagehjem

Efter giftermålet flyttede Bodil Bloch og hendes mand Johannes Immanuel Bloch til Ringsted, hvor hun fra maj 1920 virkede som praktiserende læge og fortsatte sin private lægevirksomhed i byen og ved Korsevad indtil april eller maj 1950. I 1922 købte ægteparret Korsevad, den tidligere godsforvalterbolig til Ringsted Kloster, og Bloch grundlagde og indrettede her Korsevad Åndssvagehjem, et privat hjem for bedrestillede åndssvage, et hjem for svagtbegavede kvinder og børn.

Korsevad blev Blochs væsentligste institutionelle indsats og blev ledet og ejet af hende som et hjem, hvor undervisning, praktisk oplæring og social integration stod centralt. I samarbejde med sin mand indrettede hun stedet for åndssvage kvinder og børn, især med den hensigt at undervise dem, så de lettere kunne klare sig i samfundet, hvilket var en ny indstilling til børn, der tidligere hovedsagelig havde været genstand for institutionsopbevaring. Behandlingen var i høj grad inspireret af hendes amerikanske erfaringer, blev anset som en stor succes, fik indflydelse på mange andre institutioner i Danmark og omfattede som noget nyt også børn fra private hjem, hvilket gjorde hende populær og højt påskønnet blandt talrige forældre og børn. De indlagte patienter blev beskæftiget med havearbejde i den store park ved ejendommen, der lå attraktivt ved Ringsted Ådal, og indendørs havde de mulighed for vævning og husligt arbejde, således at institutionen fik karakter af et hjem for beboerne. Korsevad fik i 1926 statsanerkendelse af Socialministeriet.

Lokalpolitik og senere liv

Bloch bevarede hele livet en karakteristisk sønderjysk ildhu for sin gamle landsdel og blev efter tilflytningen hurtigt formand for den sønderjyske forening for Ringsted og omegn, en post hun først forlod i 1936. I 1937 gik hun ind i et lokalt samarbejde mellem selverhvervende kvinder, og efter mandens død i 1942 udvidede hun sine offentlige aktiviteter. Ved sin 70-års fødselsdag i 1943 blev hun hyldet fra mange sider og blev samme år valgt til Ringsted Byråd for Venstre, hvor hun sad fra juni 1943 til 1946 og fik mulighed for at dyrke sine kirkelige og nationale interesser. Hun blev medlem af kommunes Socialudvalg, Kød- og Mælkekontrol samt Renholdelsesudvalget. Hun blev desuden medlem af Sundhedskommissionen.

Under 2. verdenskrig og besættelsen ydede hun samtidig en stor indsats i det arbejde, som Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders Beredskab satte i gang for at afhjælpe følgerne af krigen. Hun ønskede ikke at genopstille i 1946, men fortsatte med at agitere for de dårligst begavede børns rimelige krav på at blive hjulpet og undervist, så de ikke følte sig sat uden for samfundet.

I 1950 overdrog Bodil Bloch sit skolehjem til Statens Åndssvageforsorg. Efter længere tids forhandling købte staten åndssvageanstaltet for 145.000 kr. Korsevad blev derefter kommunal børnehave, mens institutionen for de evnesvage flyttede til Ådalsskolen kort derfra. Hun tilbragte sine sidste år hos adoptivdatteren Gudrun i Fiskbæk ved Toftlund i Sønderjylland og døde i Toftlund Sogn den 19. juni 1968.