Toftlund

Toftlund
Toftlund Skole Brundtlandcentret
Frosch's Hotel
Frosch's Hotel
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneTønder Kommune
SognToftlund Sogn
Postnr.6520 Toftlund
Demografi
Toftlund by3.252 (2026)
Kommunen36.174 (2026)
 - Areal1278,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidetoftlundborgerraad.dk
Oversigtskort
Toftlund is located in Region of Southern Denmark
Toftlund
Toftlund
Toftlunds beliggenhed 55°11′16″N 9°4′24″Ø / 55.18778°N 9.07333°Ø / 55.18778; 9.07333

Toftlund (tysk: Toftlund) er en by i Sønderjylland med 3.252 indbyggere (2026), beliggende 24 km nordvest for Rødekro, 24 km øst for Skærbæk, 21 km sydvest for Vojens og 33 km nordøst for Tønder. Byen hører til Tønder Kommune og ligger i Region Syddanmark. I 1970-2006 var Toftlund kommunesæde i Nørre Rangstrup Kommune.

Herrested

Toftlund hører til Toftlund Sogn. Toftlund Kirke ligger i den sydlige ende af byen ved Herrestedgård, som er fra 1800-tallet og helt op til omkring 1960 fungerede som kombineret kirkekro og landbrugsejendom. Efter total renovering blev den i 2002 taget i brug som sognegård. Omkring kirken og gården lå den lille bebyggelse Herrested, som midt i 1900-tallet voksede sammen med Toftlund.

Seværdigheder

Toftlund Udviklingsråd har en plan om at gøre Toftlund til Sydjyllands åbne bygalleri med 8-10 gavlmalerier. I august 2022 blev gadekunstnerne Andreas Welin og Cinta Vidal færdige med de første 2.

Faciliteter

Musik og Teaterhøjskolen gik konkurs i 2022. Musik- og Teaterhuset ved siden af fra 1990 er tegnet af arkitekterne Carsten Hoff og Susanne Ussing. Den 500 m² store teatersal med plads til 400 tilskuere blev brugt til højskolens forestillinger og koncerter, men også til arrangementer i mange af byens foreninger.

Historie

Frosch's Hotel

Johannes Frosch kom i 1897 til en gård, der siden 1857 havde været kro og var en af de 4 gårde, der oprindeligt udgjorde Toftlund. Hans hotel fik status som byens danske hotel, mens Centralhotellet i den anden ende af Søndergade var for tyskerne. Hotellets festsal står omtrent som i Johannes Frosch's tid, så man kunne holde afstemningsfest i 2020 i de samme omgivelser som 100 år før. I 1967 var det slut med familien Frosch i Søndergade 15, og siden har hotellet haft skiftende ejere.

Jernbanen

Toftlund fik i 1904 endestation på Haderslev Amts Jernbaners strækning Ustrup-Toftlund. Ustrup Station var et knudepunkt, fordi den allerede i 1899 havde fået forbindelse med både Haderslev og Vojens. I Over Jerstal var der forbindelse med Vamdrup-Padborg-banen (statsbane). Fra Toftlund blev amtsbanen forlænget mod vest til Arnum i 1910 og i 1911 videre til Skærbæk, hvor der var forbindelse med Ribe-Tønder Jernbane (også statsbane). Foruden stationen i byen var der ved Toftlund Kirke et trinbræt med sidespor.

Strækningen Toftlund-Skærbæk blev nedlagt i 1937, og Haderslev-Toftlund blev nedlagt i 1939 som den sidste rest af Haderslev Amtsbaner. Stationsbygningen i Toftlund er revet ned. Stationsterrænet lå mellem Vestergade og gaden Svinget. Fra Svinget mod sydøst til Søndergade ligger den grusbelagte Kærlighedssti på ½ km af banens tracé. Nord for stationsterrænet er Ejnar Friis Vej anlagt på banetracéet, og længere mod nord er banetracéet bevaret på ½ km grussti gennem Toftlund Skov til Toftlund Å i retning af Stenderup.

1. verdenskrig

Den tyske pionerstab, der i 1916 begyndte på at anlægge Sikringsstilling Nord til at forsvare Kejserriget mod engelsk invasion via Esbjerg, havde hovedkvarter i Toftlund. I byen findes to intakte bunkere.

Stationsbyen

På det lave målebordsblad efter 1920 ses hotel, apotek, lægebolig, postkontor, telegraf- og telefonstation, elværk, tinghus, kro, mejeri. I Herrested ses jordemoderhus samt vandtårnet ved den trigonometriske station på egnens højeste punkt.

Brundtlandby

Efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i Nørre Rangstrup Kommune blev Toftlund udnævnt til Danmarks eneste Brundtlandby. I 1990-1994 blev Toftlund i samarbejde med den slesvig-holstenske by Bredstedt ramme om en række projekter, der fik EU-støtte og viste, at det var muligt at spare på energien.

Brundtland Center Danmark blev opført syd for byen, hvor forskellige virksomheder med specialer indenfor energibesparende produktion har haft til huse. Centret er en trefløjet bygning i to etager på i alt 2.000 m², der er holdt sammen af et glasoverdækket atrium, som via solceller og solfang producerer strøm. I huset er der computerstyring af solindfald og energiforbrug. Nu benyttes centrets lokaler hovedsagelig til møder, fester, kurser og udstillinger mv.

Byens golfbane med tilhørende hotel blev opkaldt efter Brundtland, men Brundtland Golfcenter gik på tvangsauktion i 2010. Den nye ejer lukkede banen ultimo 2019 efter at have tabt 30 mio. DKK på de årlige underskud, og byen mistede 15-20 arbejdspladser.

Kendte personer

Galleri

Litteratur

Referencer

  1. 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ↑ Toftlund-Arrild-Tirslund Pastorat: Herrestedgård
  3. ↑ Stine Hygum 15. august 2022. "Fra Spanien til Toftlund: Byens andet gavlmaleri bliver en realitet i denne uge" Ugeavisen MidtSyd
  4. ↑ Toftlund Distriktsskole
  5. ↑ Børnegården Toftlund
  6. ↑ Toftlund Hallerne[permanent dødt link] – med billeder af indgang og friluftsbad
  7. ↑ Toftlundhallerne
  8. ↑ Plejecenter Toftegården
  9. ↑ Dan Obling: Sikringsstilling Nord
  10. ↑ "To intakte bunkere i Toftlund". Forsvar og Forter i Danmark.
  11. ↑ "Sikringsstilling Nord. Toftlund Flankeringsbunker". 8. februar 2017. Video
  12. ↑ "Brundtland Center Danmark" Ingeniøren
  13. ↑ Mads Grinderslev 3. januar 2020. "Efter stort milliontab: Ejer opsiger personale og lukker golfbane" Jydske Vestkysten

Eksterne kilder/henvisninger

Se også