Bodiluddelingen 1971 blev afholdt i 1971 i Imperial i København og markerede den 24. gang at Bodilprisen blev uddelt.
Uddelingen mistede lidt af sin omtale, da en filmkritiker dagen før uddelingen, havde afsløret listen over vindere og modtagere i en avis. Udover de gængse Bodil-priser blev der ved den uddeling også uddelt en Special-Bodil, som gik til Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller for deres instruktion af animationsfilmen for børn, Bennys badekar.