Partiets historie
Forhistorie
Lars Boje Mathiesen blev valgt ind i Folketinget for partiet Nye Borgerlige i 2019. 7. februar 2023 efterfulgte han Pernille Vermund som formand for partiet, men blev allerede den 9. marts 2023 pludselig afsat som formand og ekskluderet fra partiet efter en strid med dets hovedbestyrelse om blandt andet hans aflønning som formand. Han var efterfølgende løsgænger i Folketinget. I april 2023 luftede han første gang tanken om et nyt parti, da han meddelte, at han påtænkte enten at stifte et nyt parti eller at melde sig ind i et andet. Sit første forslag som partistifter lancerede han i februar 2024, hvor han foreslog, at folketingsmedlemmer højst skal kunne sidde i ti år. Det skulle dog ikke tælle med, at han selv har været medlem af Folketinget siden 2019.
Partinavn og opstilling til Folketinget
I juni 2024 skrev B.T., at Lars Boje Mathiesen havde ansøgt om godkendelse til at bruge partinavnet "Danmarks Bedste Parti", men at Valgnævnet havde afvist navnet med henvisning til, at det i sig selv ville virke som en anprisning på stemmesedlen. Lars Boje Mathiesen udtalte, at han opfattede det som grænsende til politisk chikane. Lars Boje fortalte desuden på Facebook, at han også havde forsøgt at få godkendt partinavnet "Borgernes Parti", hvilket også blev afvist, fordi det mindede for meget om navnet på et allerede godkendt parti, "Borgernes Folkeparti".
Med tilføjelsen af Lars Boje Mathiesens eget navn blev det officielle partinavn godkendt af Valgnævnet 28. august 2024, og partinavnet blev annonceret i offentligheden. Den 17. december 2024 havde partiet indsamlet de 20.195 vælgererklæringer, det krævede at stille op til næste folketingsvalg (som blev folketingsvalget 2026), og 15. januar 2025 godkendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet endelig partiet som opstillingsberettiget.
Folketingsvalget 2026
Den 7. marts 2025 præsenterede partiet sin første folketingskandidat, millionæren Allan Feldt. Et halvt år senere meddelte Feldt dog, at han trak sig som kandidat for partiet, fordi han mente, at der ikke var behov for flere blå partier, og han ønskede ikke at bidrage til stemmespild. Også partiets medstifter Kim Boye forlod partiet igen i september 2025.
Lars Boje Mathiesen meldte sig i december 2026 som statsministerkandidat ved det kommende folketingsvalg. Ingen andre partier støttede dog hans kandidatur.
Ved folketingsvalget 2026 opnåede Borgernes Parti 2,1 % af stemmerne og fik 4 mandater valgt. De tre af folketingsmedlemmerne blev imidlertid enten ekskluderet af partiet (Jacob Harris) eller forlod det selv (Emilie Schytte og Nadja Natalie Isaksen) i løbet af de første uger efter folketingsvalget. Dermed var partiformanden Lars Boje fra maj 2025 igen den eneste repræsentant for partiet i Folketinget.
I marts 2026 fik partiet sit hidtil eneste byrådsmedlem, da Ib Poulsen, der var medlem af byrådet i Thisted Kommune, valgt af Dansk Folkeparti, skiftede til Borgernes Parti.
Holdninger
Ifølge Borgerns Parti selv er partiet ikke bygget op omkring en ideologi. Det anser sig som et systemkritisk parti, der står i modsætning til det etablerede. Partiet har derfor en overordnet mærkesag om, at "magten skal tilbage til borgerne". Derudover fremhæver partiet to andre mærkesager, nemlig "Befri Danmark fra Islam" og "Et opgør med klimahysteriet". En stor del af partiets udlændingepolitik er udviklet af debattøren og advokaten Rasmus Munch Søndergaard, der var tilknyttet partiet, indtil han fik et dårligt forhold til Lars Boje.
Med både en liberal økonomisk politik og en restriktiv udlændingepolitik er partiet placeret til højre, både hvad fordelingspolitik og værdipolitik angår.
