Lauritz Melchior far var skolebestyrer Jørgen C. Melchior, der ejede og drev Melchiors Borger- og Realskole i Nørregade i København. Der var fire ældre søskende. Hans mor døde i barselssengen, og faren ansatte den senere kogebogsforfatter Kristine Marie Jensen som husbestyrer. Da skolen måtte lukke i 1908, trådte frk. Jensen til med økonomisk bistand og sikrede, at Lauritz kunne få sin stemme uddannet.
Han sang for det meste anden baryton og basroller på Den Kongelige Danske Opera og operakompagnier andre steder i Skandinavien.
Lauritz Melchior fik to børn, heriblandt forfatteren og filminstruktøren Ib Melchior.
Fra baryton til tenor
Tager lektioner hos Vilhelm Herold (1917-18). Det bliver et vendepunkt i Melchiors karriere. Hans høje baryton bliver formet til en lav tenor med en stærk, høj overbygning
Debuterer som tenor i Tannhäuser på Det kongelige Teater d. 8.okt. 1918
Under en optræden i London er opfinderen af radioen, Guglielmo Marconi, til stede og inviterer Melchior til at deltage i verdens første radiotransmission fra radiostationen i Chelmsford (1920)
Melchior optræder nu regelmæssigt i London bl.a. i Sir Henry Joseph Woods Promenadekoncerter i Queens Hall (1920-)
Heltetenoren formes
I London mødte han den populære romanforfatter og passionerede Wagner-fan Hugh Walpole, som gav den vordende heltetenor venskab, moralsk og finansiel støtte.
Yderligere studier under Victor Beigel, Ernst Grenzebach og den legendariske dramatiske sopran ved Wiens hofopera Anna Bahr von Mildenburg varede til 1923
Rygtet om hans talent spredte sig og blev hørt af Cosima og Siegfried Wagner i Bayreuth, som var ved at forberede 1924 festivalen.
Melchior blev engageret til at synge Siegmund og Parsifal. Den kontrakt banede vejen for adskillige optrædener som en Wagner-koncert i 1923 med Frida Leider i Berlin
Melchior debuterede som Siegmund på The Royal Opera House i Covent Garden i London. (14. maj 1924) med overvældende succes. Få uger senere debuterede han i Festspielhaus i Bayreuth som Siegmund og Parsifal
Covent Garden
Melchior sang foruden Wagner repertoiret Otello på Covent Garden fra 1924 til 1939 med Viorica Ursuleac som Desdemona og Florestan. Han sang Siegfried i 1932 med den populære sopran Florence Easton, den eneste gang de optrådte sammen.
Metropolitian Operaen
Han optrådte første gang på Metropolitan Operaen i New York City som Tannhäuser med Maria Jeritza, Friedrich Schorr, Karin Branzell og Michael Bohnen med Artur Bodanzky som dirigent. (17. febr. 1926)
På Metropolitan sang han 519 Wagner-roller mellem 1926 og 1950.
Melchiors gennembrud på Metropolitan var i Tristan und Isolde (20. marts 1929). Nu blomstrede hans karriere. Det var Lohengrins Farvel, der blev Melchiors "svanesang" i hans sidste optræden der( 2. februar 1950)
Melchior lavede indspilninger som baryton på dansk for HMV og som tenor for
Deutsche Grammophon(Polydor) (1923-30).
Engelsk og Tysk HMV (1927-35).
RCA Victor (1938-41).
American Columbia (1942-50)
Warner Brothers.
Hans sidste optræden i Danmarks Radio var i 1960 med første akt af Valkyrien for at fejre hans 70 års fødselsdag. Den blev indspillet og repræsenterer et formidabelt minde om den "uforgængelige, næsten overnaturlige Melchior i fuld flugt."
Chossewitz
Melchior erhvervede i 1920'erne godset Chossewitz på ca 100 ha, beliggende 120km øst for Berlin, og boede her fra 1932 til august 1939, hvor han udvandrede til USA, og i 1947 erhvervede amerikansk statsborgerskab.
Efter Lauritz Melchiors død i 1973 gik godset i arv til sønnen Ib Melchíor, som dog afstod arveretten til sin søster Birthe, der som dansk statsborger var i en bedre position til at bestride den østtyske stats krav. I 70'erne indledtes bilaterale forhandlinger mellem DDR og Danmark om en samlet kompensation for nationaliserede ejendomme, den såkaldte engangsbetaling. En aftale mellem Danmark og DDR trådte endeligt i kraft d. 18. marts 1988. Under forhandlingerne var de 2 stater uenige om hvorvidt 4 specifikke ejendomme, heriblandt Chossewitz, , skulle omfattes af aftalen. DDR delegationen mente at ejendommen skulle betragtes som såkaldt Großgrundbesitz, da den var på mere end 100 hektar, og at ejendommen var blevet dens ejendom (Eigentum des Volkes). Pga. uenigheden var Chossewitz ikke med på listen over inkluderede ejendomme.
Efterfølgende ansøgte Birthe Melchior den danske stat om at modtage kompensation fra puljen, og modtog 100.000 D-mark. I 1995 overtog Ib Melchior, med Birthes godkendelse, arverettighederne til ejendommen, og i 1996 anlægger han sag mod det nu genforenede Tyskland med henblik på at blive anerkendt som retmæssig ejer. Hans krav afvises dog af 3 tyske retsinstanser, ligesom en appel til den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol også afvises i 2006.
Der er flere personer med dette navn, se Lauritz Melchior (læge)..jpg)
