| Chris Smalling | |||
|---|---|---|---|
|
Smalling hos Manchester United i 2017. | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Christopher Smalling | ||
| Født |
22. november 1989 (36 år) London, England, Storbritannien | ||
| Statsborger |
Storbritannien | ||
| Højde | 194 cm | ||
| Position | Center-back | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Al-Fayha | ||
| Nummer | 5 | ||
| Ungdom | |||
| Walderslade Boys | |||
| Lordswood | |||
| 2002–2004 | Millwall | ||
| 2006–2007 | Maidstone United | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2007–2008 | Maidstone United | 12 | (1) |
| 2008–2010 | Fulham | 13 | (0) |
| 2010–2020 | Manchester United | 206 | (12) |
| 2019–2020 | → Roma (leje) | 30 | (3) |
| 2020–2024 | Roma | 83 | (6) |
| 2024– | Al-Fayha | 1 | (0) |
| Landshold | |||
| 2009 | England U/20 | 1 | (0) |
| 2009–2011 | England U/21 | 14 | (1) |
| 2011–2017 | England | 31 | (1) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 14. september 2024. † Kampe (mål). | |||
Christopher Lloyd Smalling (født 22. november 1989) er en engelsk professionel fodboldspiller, som spiller for Saudi Pro League-klubben Al-Fayha.
Efter at have spillet for flere klubber på ungdomsniveau, herunder Millwall, så skiftede Smalling i 2006 til Maidstone United. Han fik sin førsteholdsdebut som 17-årig i 2007-2008 sæsonen i en Isthmian League Cup-kamp mod Canvey Island.
Smalling skiftede i juni 2008 til Premier League-klubben Fulham. Han fik sin debut for klubben den 24. maj 2009 i en kamp imod Everton.
Smalling skiftede i juni 2010 til Manchester United. Han debuterede for klubben den 8. august i en 3-1 sejr over Chelsea i Community Shield-finalen. Han scorede sit første mål for klubben den 22. september i en League Cup-kamp imod Scunthorpe United.
Smalling spillede som rotationsspiller i sine første sæsoner med United, men efter Nemanja Vidić og Rio Ferdinand forlod klubben, blev han etableret som fast mand i forsvaret. Han blev den 17. maj 2015 gjort til anfører for første gang i sin karriere, da han trådte ind for en skadet Wayne Rooney i en kamp mod Arsenal.
Smalling fortsatte som en vigtig spiller over de næste sæsoner, og endte med at spille mere end 300 kampe for klubben.
Smalling skiftede i august 2019 til Roma på en lejeaftale. Han imponerede på lån, og i oktober 2020 blev aftalen gjort permanent.
Smalling var i 2022 med til at vinde UEFA Europa Conference League, da Roma slog Feyenoord i finalen. Han blev kåret som kampens spiller i finalen.
Smalling skiftede i september 2024 til saudiarabiske Al-Fayha. Han debuterede for klubben den 14. september imod Al-Raed, men havde en skrækdebut, da han endte med at score selvmål og få direkte rødt kort, da Al-Fayha tabte 5-0.
Smalling har repræsenteret England på flere ungdomsniveauer.
Smalling debuterede for Englands landshold den 2. september 2011.