| Claes Nilas | |
|---|---|
| Født | 30. april 1957 (69 år) København, Danmark |
| Ægtefælle | Lise-Lotte Nilas |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af 1. grad af Dannebrog |
| Information med symbolet | |
Claes Nilas (født 30. april 1957 i København) er cand. jur, tidligere direktør i Hjemrejsestyrelsen og tidligere kommitteret i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Nilas er i offentligheden kendt for sin involvering i to skandalesager angående flygtninge og indvandrere: Tamilsagen og Statsløse-sagen. Under Tamilsagen var han ministersekretær for daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen, der siden blev dømt ved Rigsretten for sin rolle i sagen . I statsløsesagen var han departementschef i Integrationsministeriet, og havde en central rolle i rådgivningen af minister Birthe Rønn Hornbech, der måtte tage sin afsked som følge af sagen. Den kommission der blev nedsat i sagen udtalte i august 2015 en kraftig kritik af Claes Nilas, der efterfølgende blev hjemsendt. I december 2015 blev det meddelt, at Claes Nilas ville overgå til en stilling som kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Den 19. december 2025 opsagde Nilas sin stilling med øjeblikkelig virkning, som direktør i Hjemrejsestyrelsen, fordi det var kommet frem, at han gennem længere tid havde udsat en langt yngre kvindelig medarbejder for uønsket og upassende opmærksomhed.
I 2005 blev han Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.
Claes Nilas er gift med Lise-Lotte Nilas, der er statsadvokat for København og Bornholm.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)