
Columbia River er en flod i den nordvestlige del af USA og sydvestlige del af Canada. Floden har givet navn til Columbia County i delstaten Washington i USA. Flodens længde er ca. 2.000 kilometer og er Nordamerikas fjerdestørste flod målt i vandvolumen.
Floden løber fra den canadiske provins British Columbia gennem den amerikanske stat Washington og danner meget af grænsen mellem Washington og Oregon, før den løber ud i Stillehavet. Floden udspringer i 820 meters højde ved Columbia Lake i de canadiske Rocky Mountains.
Langs floden lever et rigt og varieret dyreliv og i floden findes mange fisk - bl.a. laks.
Columbia River er den flod i Nordamerika, der bidrager med mest elektrisk energi gennem vandkraft. Floden afvander 7 stater i USA og en canadisk provins. Derudover løber Columbia gennem den Canadisk provins British Columbia. Columbia er den 12. længste flod i USA og har det sjette største afvandingsområde.
Columbia Rivers bifloder er bl.a.
Kootenay River, Snake River, Pend Oreille River, John Day River, Spokane River, Okanogan River, Yakima River, Cowlitz River og Willamette River.
Snake afvander dele af områder i flere amerikanske stater og en canadisk provins:
USA: Wyoming, Utah, Montana, Nevada, Idaho, Oregon, Washington
Canada: Alberta
I istiden afvandede Columbia-floden Missoula Lake og gentagne enorme jøkelløb var landskabsdannende for bl.a. “bad lands” og Columbia floddalen, jvf. en:Missoula floods.