| Corentin Tolisso | |||
|---|---|---|---|
|
| |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Corentin Tolisso | ||
| Født |
3. august 1994 (32 år) Tarare, Frankrig | ||
| Højde | 181 cm. | ||
| Position | Central midtbane | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Lyon | ||
| Nummer | 88 | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2012–2014 | Lyon B | 30 | (1) |
| 2013–2017 | Lyon | 116 | (21) |
| 2017– | Bayern München | 72 | (11) |
| 2022– | Lyon | 10 | (0) |
| Landshold‡ | |||
| 2014–2016 | Frankrig U/21 | 19 | (6) |
| 2017– | Frankrig | 28 | (2) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 8. december 2022. † Kampe (mål). | |||
Corentin Tolisso (født 3. august 1994 i Tarare, Frankrig), er en fransk fodboldspiller (central midtbane). Han har fra 2017 til 2022 spillet for Bayern München i den tyske Bundesliga.
Efter i en årrække at have været en del af klubbens ungdomssystem blev Tolisso i 2012 rykket op i seniortruppen hos den franske storklub Olympique Lyon. Han debuterede for klubbens førstehold 10. august 2013 i en Ligue 1-kamp mod Nice og blev efterfølgende hurtigt en etableret del af startopstillingen. Allerede i sæsonen 2014-15 spillede han samtlige Lyons 38 Ligue 1-kampe, og scorede undervejs syv mål.
Tolisso fortsatte med at imponere, og i sommeren 2017 blev han solgt til tyske Bayern München for en pris på ca. 40 millioner euro. Dermed blev han det dyreste indkøb i både Bayern München og i Bundesligaens historie. Han var i sin første sæson, 2017-18, med til at vinde det tyske mesterskab med klubben.
I perioden 2014-2016 spillede Tolisso 19 kampe og scoredet seks mål for det franske U/21-landshold. Han debuterede for A-landsholdet 28. marts 2017 i en venskabskamp mod Spanien og har (pr. december 2022) spillet 28 landskampe. Han blev udtaget til VM 2018 i Rusland.