Dan Zahavi er født i København og studerede først filosofi ved Københavns Universitet. Han fik sin ph.d.-grad i 1994 fra Husserl Arkivet ved Katholieke Universiteit Leuven, Belgien, vejledt af Rudolf Bernet. I 1999 forsvarede han sin disputats ved Københavns Universitet. I 2002 blev han som 34-årig professor i filosofi og leder af Center for Subjektivitetsforskning ved Københavns Universitet. Fra 2018-2021 var han også ansat som professor i filosofi ved University of Oxford. Han er gift med den østrigske filosof Sophie Loidolt.
En central del af Zahavis arbejde vedrører forholdet mellem bevidsthedsstrømmen, selvbevidstheden og selvet. Han har i adskillige bøger og artikler forsvaret eksistensen og betydningen af den før-refleksive selvbevidsthed, og argumenteret for at vores oplevelsesliv er kendetegnet ved en type selvbevidsthed som er mere fundamental end den refleksive form for selvbevidsthed man kan finde i f.eks. introspektionen. Zahavi har også argumenteret for at en bevidsthedsteori som ønsker at tage oplevelseslivets subjektive dimension seriøst må operere med et minimalistisk begreb om selv, med hvad han har kaldet det minimale eller oplevelsesmæssige selv. Mere generelt, har Zahavi kritiseret diverse reduktionistiske bevidsthedsteorier, og insisteret på subjektivitetens og første-persons perspektivets teoretiske betydning.
I sit arbejde med disse emner, har Zahavi bl.a. samarbejdet og debatteret med psykiatere, udviklingspsykologer, og eksperter indenfor buddhistisk tænkning. Blandt kritikerne kan nævnes forskere som benægter selvets eksistens, eller eksistensen af før-refleksiv selvbevidsthed.
Empati og social kognition
En anden del af Zahavis arbejde har omhandlet diverse aspekter af intersubjektivitet, empati og social kognition. Hans PhD afhandling forsvarede en fænomenologisk tilgang til intersubjektiviteten. I efterfølgende artikler og bøger har han specielt behandlet empatiens struktur og rolle. Han har forsvaret den interpersonelle forståelses kropslige og kontekstuelle karakter, og har kritiseret dominante positioner indenfor den såkaldte theory of mind debat, herunder simulationsteorien og teori-teorien.
Skam og kollektiv intentionalitet
Siden 2010 har Zahavi i stigende grad arbejdet med sociale følelser og med emner indenfor social ontologi. Han har skrevet om skam, om fælles følelser, vi-oplevelser, kollektiv intentionalitet, og om jeg-du forholdets betydning.
Fænomenologi
Sideløbende med sit systematiske arbejde har Zahavi også skrevet om fænomenologi, i særdeleshed Edmund Husserls filosofi. Han har argumenteret for at fænomenologien er en potent og systematisk overbevisende stemme som den aktuelle bevidsthedsfilosofi og kognitionsforskning ikke bør ignorere. Udover at levere omfattende analyser af Husserls teorier om intersubjektivitet, og selv- og tidsbevidsthed, har Zahavi i diverse publikationer også diskuteret Husserls transcendentalfilosofi og fænomenologiens metafysiske implikationer. En gennemgående pointe har været en afvisning af hvad Zahavi betragter som forsimplede fremstillinger af Husserl; redegørelser som fremstiller Husserl som solipsist og subjektiv idealist. I stedet har Zahavi fremhævet kontinuiteten mellem Husserls fænomenologi og senere fænomenologer, i særdeleshed Merleau-Ponty.
Center for Subjektivitetsforskning
Zahavi er leder af Center for Subjektivitetsforskning (CFS), som blev grundlagt i 2002 på baggrund af en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. Siden 2002 har CFS bl.a. arbejdet med emner vedrørende selvets og socialitetens struktur og beskaffenhed. Centeret har en eksplicit tværvidenskabelig forskningsstrategi som involverer samarbejde mellem forskellige filosofiske traditioner og mellem filosofi og empirisk forskning, herunder særlig psykiatri. Efter at fondsstøtten fra Danmarks Grundforskningsfond ophørte i 2012, har CFS fortsat sin forskning med støtte fra en række andre danske og europæiske fonde. Siden 2010 har CFS afholdt en årlig sommerskole i fænomenologi og bevidsthedsfilosofi som typisk tiltrækker omkring 100 deltagere fra hele verden.
Udvalgte værker
Zahavi har skrevet flere bøger, heriblandt:
Intentionalität und Konstitution: Eine Einführung in Husserls Logische Untersuchungen. Museum Tusculanums Forlag 1992.
Husserl und die transzendentale Intersubjektivität. Kluwer Academic Publishers 1996.
Self-awareness and Alterity. Northwestern University Press 1999.
Husserl’s Phenomenology. Stanford University Press 2003.
Subjectivity and Selfhood: Investigating the first-person perspective. MIT Press 2005.
Phänomenologie für Einsteiger. Wilhelm Fink Verlag 2007.
The Phenomenological Mind (med Shaun Gallagher). Routledge 2008, 2012, 2021.
Self and Other: Exploring Subjectivity, Empathy, and Shame. Oxford University Press 2014.
Husserl's Legacy: Phenomenology, Metaphysics, and Transcendental Philosophy. Oxford University Press 2017.
Phenomenology: The Basics. Routledge 2019, 2025.
Being We: Phenomenological Contributions to Social Ontology. Oxford University Press. 2025.
Det Skrøbelige Selv: Et fænomenologisk studie af det det skizofrene spektrum (med Josef Parnas, Maja Zandersen & Lennart Jansson). Gads Forlag. 2025.
Zahavi er også redaktør på mere end ti bind, heriblandt:
The Oxford Handbook of Contemporary Phenomenology. Oxford University Press 2012.
The Oxford Handbook of the History of Phenomenology. Oxford University Press 2018.
Hæder
Zahavi har modtaget en række æresbevisninger (honors, eng.) og priser, heriblandt:
2000: The Edward Goodwin Ballard Prize in Phenomenology
Gallagher, S., Zahavi, D. (2012), The Phenomenological Mind. 2nd Edition. London: Routledge.
Howell, R. J. & Thompson, B. (2017), Phenomenally Mine: In Search of the Subjective Character of Consciousness, Review of Philosophy and Psychology 8, 103-127.
Metzinger, T. (2006), Reply to Zahavi: The Value of Historical Scholarship. Psyche 12.
Parnas, J., Sass, L.A., Zahavi, D (2008), Recent developments in philosophy of psychopathology. Current Opinion in Psychiatry 21, 578-584
Rochat, Ph., Zahavi, D. (2011), The uncanny mirror: A re-framing of mirror self-experience. Consciousness and Cognition 20, 204-213.
Schear, J. (2009), Experience and Self-Consciousness. Philosophical Studies: An International Journal for Philosophy in the Analytic Tradition, 144(1), 95-105
Siderits, M., Thompson, E., Zahavi, D. (eds.) (2011), Self, No Self? Perspectives from Analytical, Phenomenological, & Indian Traditions. Oxford: Oxford University Press.
Zahavi, D. (1996), Husserl und die transzendentale Intersubjektivität: Eine Antwort auf die sprachpragmatische Kritik. Phaenomenologica 135. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers.
Zahavi, D. (1999), Self-awareness and Alterity. A Phenomenological Investigation. Studies in Phenomenology & Existential Philosophy. Evanston: Northwestern University Press.
Zahavi, D. (2002), Merleau-Ponty on Husserl. A reappraisal. In T. Toadvine & L. Embree (eds.): Merleau-Ponty's Reading of Husserl (pp. 3-29). Kluwer Academic Publishers, Dordrecht.
Zahavi, D. (2003a), Husserl's Phenomenology. Stanford University Press, Stanford.
Zahavi, D. (2003b), Phenomenology and metaphysics. In D. Zahavi, S. Heinämaa, H. Ruin (eds.): Metaphysics, Facticity, Interpretation. Phenomenology in the Nordic Countries (pp. 3-22). Kluwer Academic Publishers, Dordrecht-Boston.
Zahavi, D. (2005), Subjectivity and Selfhood: Investigating the first-person perspective. Cambridge, MA: The MIT Press.
Zahavi, D. (2007), Expression and empathy. In D.D. Hutto & M. Ratcliffe (eds.): Folk Psychology Re-Assessed (pp.25-40). Dordrecht: Springer.
Zahavi, D. (2008a), Simulation, projection and empathy. Consciousness and Cognition 17, 514-522.
Zahavi, D. (2008b), Internalism, Externalism, and Transcendental Idealism. Synthese 160/3, 355-374.
Zahavi, D. (2008c), Phenomenology. In Moran, D. (ed.): Routledge Companion to Twentieth-Century Philosophy (pp. 661-692). London: Routledge.
Zahavi, D. (2010), Empathy, Embodiment and Interpersonal Understanding: From Lipps to Schutz. Inquiry 53/3, 285-306.
Zahavi, D. (2011a), The Experiential Self: Objections and Clarifications. In Siderits, M., Thompson, E., Zahavi, D. (eds.): Self, No Self? Perspectives from Analytical, Phenomenological, & Indian Traditions (pp.56-78). Oxford: Oxford University Press.
Zahavi, D. (2011b), Empathy and Direct Social Perception: A Phenomenological Proposal. Review of Philosophy and Psychology 2/3, 541-558.
Zahavi, D. (2012), Self, consciousness, and shame. In D. Zahavi (ed.): The Oxford Handbook of Contemporary Phenomenology (pp. 304-323). Oxford: Oxford University Press.
Zahavi, D. (2014), Self and Other: Exploring subjectivity, empathy and shame. Oxford: Oxford University Press.
Zahavi, D. (2015), You, me, and we: The sharing of emotional experiences. Journal of Consciousness Studies 22/1-2, 84-101.
Zahavi, D. (2017), Phenomenology, empathy, and mindreading. In H.L. Maibom (ed.): The Routledge Handbook of Philosophy of Empathy (pp. 33-43). New York: Routledge.
Zahavi, D., Parnas, J. (2003), Conceptual Problems in Infantile Autism Research: Why Cognitive Science Needs Phenomenology. Journal of Consciousness Studies 10/9, 53-71
Zahavi, D., Rochat, Ph. (2015), Empathy ≠ sharing: Perspectives from phenomenology and developmental psychology. Consciousness and Cognition 36, 543-553.
Zahavi, D., Salice, A. (2017), Phenomenology of the we: Stein, Walther, Gurwitsch. In J. Kiverstein (ed.): The Routledge Handbook of Philosophy of the Social Mind (pp. 515-527). New York: Routledge.
