Aviser i Danmark er aviser, der udgives eller tidligere er blevet udgivet i Danmark, siden den første danske avis blev udgivet i 1634. Antallet af danske aviser kulminerede omkring 1914 med 156 forskellige. Siden satte bladdøden ind. I 2025 var der ni landsdækkende og 21 regionale/lokale trykte aviser i Danmark.
Avisernes historie i Danmark går tilbage til 1634, hvor det første avisprivilegium blev udstedt, og dermed kom den første danske avis, der dog var skrevet på tysk, men ingen eksemplarer af denne avis er bevaret til nutiden. Den ældste bevarede avis skrevet på dansk er fra 1657 og havde navnet Ny Affvjser. Heri skrives blandt andet om svenskekongens angreb på Frederiksodde (nu Fredericia).
Ny Affvjser blev udgivet af bogtrykker Peder Morsing. Ved Morsings død et års tid efter udgivelsen overgik avisen først til enken og herefter til Henrik Gøde, der omdøbte avisen til Europäische wochentliche Zeitung.
Avisen Den Danske Mercurius, der var skrevet på vers, udkom månedligt fra 1. august 1666 til 1677, hvor dens udgiver, Anders Bording, døde. Den længstlevende danske avis er Berlingske Tidende (i dag blot Berlingske), der blev stiftet i 1749. Dengang kom avisen to gange om ugen, og fra 1841 udkom den dagligt.
Antallet af aviser i Danmark steg efter vedtagelsen af Junigrundloven i 1849, og aviser blev en vigtig del af den offentlige mening. Antallet kulminerede omkring 1914 med 156 danske aviser. Det samlede oplag var på det tidspunkt større end antallet af husstande. Firebladssystemet, hvor de fire traditionelle politiske partier Socialdemokratiet, Venstre, de konservative og de radikale havde hver sit dagblad i hver købstad, var udbredt. Efter anden verdenskrig begyndte imidlertid bladdøden, hvor både antallet af aviser og læsere efterhånden faldt. De tilbageværende aviser blev via opkøb og fusioner efterhånden domineret af nogle få koncerner.
I 2025 var der ifølge Danmarks Statistiks opgørelse ni trykte landsdækkende aviser og 21 regionale aviser.
Danmarks mest læste dagblad er Politiken med 440.000 læsere i 2025, efterfulgt af Jyllands-Posten og Berlingske med henholdsvis 308.000 og 303.000 læsere. Ekstra Bladet ligger på fjerdepladsen med 235.000 læsere ifølge Index Danmark/Gallup.
De danske aviser har siden 1960'erne modtaget forskellige former for direkte og indirekte statsstøtte. Således er aviser momsfritaget. I 1985 blev støtten forøget efter forslag fra en kommission, der betragtede spørgsmålet.
I 2026 blev den direkte støtte til aviserne tildelt som del af den samlede mediestøtte. I alt 76 trykte og elektroniske medier modtog produktionsstøtte til en samlet værdi af knap 409 millioner kr. Størst tilskud (25,5 mio. kr.) fik Kristeligt Dagblad, tæt forfulgt af Dagbladet Information med 22,5 mio. kr. De store dagblade Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, B.T., Børsen samt Weekendavisen fik hver 12,5 mio. kr.
Traditionelt er de danske avisers udbredelse blevet målt ved hjælp af deres oplagstal, dvs. det antal eksemplarer, de blev trykt i. Det har været vigtigt for bl.a. annoncører at kende avisernes oplagstal for at kunne vurdere deres rækkevidde og dermed værdien af en annonce i avisen, og de enkelte medier har derfor haft en tilskyndelse til at præsentere høje oplagstal. Derfor har der i branchen været et ønske om at få oplagstallene kontrolleret af en uvildig instans. Med det formål blev Dansk Oplagskontrol oprettet i 1930.
I takt med digitaliseringen blev størrelsen af det fysisk trykte oplag efterhånden mindre sigende for læserskaren, fordi aviserne fik et stigende antal online-læsere. I stedet blev det vigtigere at kunne måle læsertallet mere direkte ved hjælp af interview og spørgeskemaundersøgelser. I 2015 blev Dansk Oplagskontrol nedlagt, og de større landsdækkende medier gik over til et anvende Index Danmark/Gallup som den fælles officielle måling for læsertal i Danmark. Læserne af avisernes trykte udgaver opgøres dog fortsat selvstændigt i statistikkerne. Index Danmark/Gallups undersøgelse bygger på ca. 25.000 årlige telefoninterview og ca. 22.000 webbaserede interview. Også Danmarks Statistik bygger sine statistiske data for læsertal for trykte medier på denne officielle, brancheanerkendte måling.
| Titel | Format | Grundlagt | Ejer | Chefredaktør | Læsertal (helår 2025) | Politisk orientering |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Politiken | Omnibusavis | 1884 | JP/Politikens Hus | Christian Jensen | 440.000 | Centrum-venstre |
| Berlingske | Omnibusavis | 1749 | Berlingske Media | Tom Jensen og Pierre Collignon | 303.000 | Centrum-højre |
| Jyllands-Posten | Omnibusavis | 1871 | JP/Politikens Hus | Christina Agger | 308.000 | Centrum-højre |
| Ekstra Bladet | Tabloidavis | 1904 | JP/Politikens Hus | Knud Brix | 235.000 | |
| B.T. | Digital avis | 1916 | Berlingske Media | Pernille Holbøll | Centrum-højre | |
| Dagbladet Børsen | Nicheavis | 1884 | Bonnier AB/JP/Politikens Hus | Bjarne Corydon | 213.000 | Centrum-højre |
| Dagbladet Information | Nicheavis | 1945 | A/S Dagbladet Information | Rune Lykkeberg | 188.000 | Centrum-venstre |
| Kristeligt Dagblad | Nicheavis | 1896 | Kristeligt Dagblad A/S | Jeppe Duvå | 189.000 | Centrum-højre |
| Dagbladet Arbejderen | Digital avis | 1982 | Kommunistisk Parti | Anders Sørensen | Kommunistisk | |
| Weekendavisen | Broadsheet | 1971 | Berlingske Media | Martin Krasnik | 186.000 | Centrum-højre |
| Avisen Danmark | Digital avis | 2016 | Jysk Fynske Medier | Daniel Bach Nielsen |