Delirium er i medicinsk terminologi en mental tilstand karakteriseret af en skarp nedgang i opmærksomhed og kognition (tænkeevne). Delirium adskiller sig fra psykose ved at delirium skyldes en direkte fysisk skadelig påvirkning af hjernen fremkaldt af legemlig sygdom eller forårsaget af delirianter (ex rusmidler, atropin, cyclizin) eller endog lægeordineret medicin som f.eks. smertestillende midler, beroligende midler, Prednisolon, parkinsonmidler og blærespasmolytika. Ved skizofreni og bipolær affektiv sindslidelse er der ikke tale om en direkte fysisk skadelig påvirkning af hjernen.
I de sidste dage eller uger før døden indtræder, hvor kroppen er under generel nedbrydning, er den døende ofte delirøs, idet hjernen påvirkes af resten af kroppens ødelæggelse.
Behandling
Grundig legemlig undersøgelse for at finde årsagen til deliriet og om muligt behandle denne sygdomstilstand
Medicingennemgang og pause med al medicin som ikke er livsvigtig (afgiftning)
Forløber oftest over 3-10 dage, men varer det længere kan midlertidig symptomatisk behandling med antipsykotika i lav dosering forsøges, selvom antipsykotika naturligvis ikke kan bedre den grundlæggende årsag til deliriet.
I sjældne tilfælde kan tilstanden være så alvorlig og livstruende at deliranten må fastspændes i en seng med mavebælte eller at der må gives elektrochok behandling (ECT) for at afbryde den derirøse tilstand
Behandling af deliriantforgiftning
Afgiftning, altså afbrydelse af udsættelsen for det delirfremkaldende stof