| Hendes Excellence Dilma Rousseff | |
|---|---|
Dilma Rousseff | |
| Brasiliens 36. præsident | |
| Embedsperiode 1. januar 2011 – 31. august 2016 (Suspenderet: 12. maj 2016 – 31. august 2016) | |
| Vicepræsident | Michel Temer |
| Foregående | Luiz Inácio Lula da Silva |
| Efterfulgt af | Michel Temer |
| Personlige detaljer | |
| Født | 14. december 1947 (78 år) Belo Horizonte, Brasilien |
| Politisk parti | Arbejderpartiet |
| Ægtefælle(r) | Cláudio Galeno Carlos Araújo |
| Børn | Paula |
| Mor | Dilma Jane da Silva |
| Far | Pedro Rousseff |
| Bopæl | Brasilia |
| Uddannelsessted | Universidade Federal de Minas Gerais Universidade Federal do Rio Grande do Sul |
| Beskæftigelse | Økonom |
| Religion | Katolsk |
| Underskrift | |
| Links | |
| Officiel hjemmeside | |
Dilma Vana Rousseff (brasiliansk potugisisk:ˈdʒiwmɐ χuˈsɛf; født 14. december 1947) er en brasiliansk økonom og politiker, der var Brasiliens præsident fra 2011 til 2016. Hun var den første og hidtil eneste kvindelige præsident i Brasilien.
Hun blev valgt til præsident i 2010 og blev indsat i embedet den 1. januar 2011. Ved præsidentvalget den 26. oktober 2014 blev hun genvalgt med en kneben sejr over modkandidaten Aécio Neves og var præsident til hendes rigsretssag og afsættelse den 31. august 2016.
Ifølge en populær undersøgelse foretaget af Datafolha Institute i 2017 vurderede 32% af de 2 781 respondenter Lula's regering som den regering, der registrerede den mest korruption i Brasiliens historie. Bag ham kommer Dilma Rousseffs regering, ifølge 22% af vælgerens mening.
Dilma Rousseff er datter af den bulgarsk-brasilianske advokat og iværksætter Pedro Rousseff (oprindeligt Pétar Russév) og læreren Dilma Jane Silva. Hun voksede op i et øvre middelklassehjem i Belo Horizonte.
Rousseff har en universitetsgrad i økonomi fra Universidade Federal do Rio Grande do Sul. Som ung kvinde sluttede hun sig til de marxistiske guerilla, der kæmpede mod det militære regime. På det tidspunkt var hun medlem af tre terrororganisationer: Colina (Comando de Libertação Nacional), VAR-Palmares (Vanguarda Armada Revolucionária-Palmares) og VPR (Vanguarda Popular Revolucionária). Disse tre grupper var ansvarlige for mordet på 16 mennesker mellem 1968 og 1972, primært militært personel. De begik også angreb og kidnapninger. Lederen af VAR-Palmares var Carlos Araújo, der skulle være hendes anden mand (Galeno, den første mand, deltog i kapring af et fly og gik i eksil i Cuba). Som medlem af Colina hjalp hun med at planlægge tre bankrøverier. I 1970-1972 blev hun fængslet, hvor hun blev tortureret i 22 dage.
| Spire Denne politikerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |