| Dino Buzzati | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 16. oktober 1906 Belluno, Italien |
| Død | 28. januar 1972 (65 år) Milano, Italien |
| Dødsårsag | Bugspytkirtelkræft |
| Far | Giulio Cesare Buzzati |
| Søskende | Adriano Buzzati Traverso |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Milano Universitet |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, science fiction-forfatter, journalist, dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, børnebogsforfatter, digter, opinionsjournalist, romanforfatter med flere |
| Arbejdssted | Milano |
| Kendte værker | Il deserto dei Tartari, Coco |
| Påvirket af | Edgar Allan Poe, Washington Irving, Oscar Wilde, Arthur Rackham, Aldous Huxley med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Neapelpriset (1954), Stregaprisen (1958) |
| Eksterne henvisninger | |
| Dino Buzzatis hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Dino Buzzati (16. oktober 1906 – 28. februar 1972) var en italiensk forfatter og journalist ved Corriere della Sera. Han skrev både romaner, noveller og poesi. Hans bedst kendte bog er Il deserto dei Tartari (1940), oversat til dansk som Tatarernes ørken i 1979.
Buzzati blev født i San Pellegrino, et kvarter i den norditalienske by Belluno. Han studerede jura ved Milanos Universitet, hvor hans far havde været professor i international ret. Da han var 22 år gammel, begyndte han, mens han stadig var studerende, at arbejde som journalist ved Corriere della Sera. Han fortsatte med at arbejde der indtil sin død. Med udgangspunkt i sit journalistiske arbejde skrev Buzzati sine øvrige værker, hvor surrealistiske emner skildres på en nøgtern måde.
Buzzati har skrevet romaner, noveller, teaterstykker, poesi, operalibrettoer og journalistiske værker.
Denne fortælling skildrer historien om den militære fæstning Bastiani, der ligger i udkanten af et ikke nærmere angivet land i en uklar tidsalder. Hovedpersonen, Giovanni Drogo, bliver som ung officer udstationeret i denne øde, tilsyneladende nyttesløse, men strengt ledede lejr. Drogo venter derefter i årevis på, at fæstningens formål skal opfyldes: at modstå et militært angreb fra det nordlige rige, uden at dette angreb nogensinde kommer eller overhovedet forventes. Et centralt tema er menneskets umulighed af at give sin tilværelse mening.
Bogen blev i 1975 filmatiseret af Valerio Zurlini som Il deserto dei Tartari.