| Original skaber(e) | Solomon Hykes |
|---|---|
| Udvikler(e) | Docker, Inc. |
| Udgivet | 13. marts 2013 (13 år) |
| Stabil version | 25.0.4 (7. marts 2024 (2 år)) |
| Skrevet i | Go |
| Platform | x86-64 og ARM |
| Type | Virtualisering på styresystemniveau |
| Licens | Apache-licens 2.0 |
| Hjemmeside | www.docker.com |
| Systemkrav | Linux, Windows eller macOS; på ikke-Linux-platforme anvender Docker en virtuel maskine med Linux til at køre containere. |
Docker er et open-source-projekt, som automatiserer ibrugtagning af computerprogrammer (med miljø) inden i softwarecontainere, ved at tilvejebringe et yderligere abstraktionslag og automation af virtualisering på styresystemniveau på Linux, OS X og Microsoft Windows. Docker anvender resurseisolations-egenskaber i Linux-kernen, såsom cgroups og kernel-namespaces, samt et union-capable filsystem såsom aufs og andre for at tillade uafhængige "containere" at køre inden i en enkelt Linux-instans, hvilket mindsker omkostninger ved start og vedligeholdelse af virtuelle maskiner.
Linux-kernens understøttelse af namespaces isolerer det meste af en applikations perspektiv af styresystemets miljø, inklusive proces-træer, datanet, user IDs og mountede filsystemer, mens kernens cgroups yder resursebegrænsning, inklusive CPU, hukommelse, block I/O og datanet. Siden version 0.9 har Docker inkluderet programbiblioteket libcontainer som Dockers egen måde til at anvende virtualiseringsfaciliteter ydet af Linux-kernen, udover at anvende abstraherede virtualiseringsgrænseflader via libvirt, LXC (Linux Containers) og systemd-nspawn.