| Dolly Parton | |
|---|---|
Dolly Parton i 1977 | |
| Information | |
| Født | Dolly Rebecca Parton 19. januar 1946 Pittman Center, Tennessee, USA |
| Død | 25. august 2026 (80 år) Nashville, Tennessee, USA |
| Dødsårsag | Kræft |
| Gravsted | Woodlawn Memorial Park Nashville, Tennessee |
| Statsborger | |
| Ægtefæller | Carl Thomas Dean (1966-2025) |
| Sprog | Engelsk |
| Genre | |
| Beskæftigelse |
|
| Aktive år | 1956–2026 |
| Pladeselskab | |
| Associeret med | Porter Wagoner |
| Påvirket af |
|
| Instrumenter | |
| Kendte værker | |
| I Will Always Love You, Jolene, Coat of Many Colors, Apple Jack'', 9 to 5 | |
| Signatur | |
| Eksterne henvisninger | |
| www.dollyparton.com | |
Dolly Rebecca Parton Dean (født 19. januar 1946 i Pittman Center, Tennessee, død 25. august 2026 i Nashville, Tennessee) var en amerikansk sanger, sangskriver, skuespiller og erhvervskvinde. Hun blev kaldt "Queen of Country" ("countrymusikkens dronning") og var en af historiens mest hædrede countrykunstnere. Hun modtog elleve Grammy Awards og tre Emmy Awards samt nomineringer til to Oscars, seks Golden Globe-priser og en Tony Award. Hun var også kendt for sin kulturelle indflydelse og sit filantropiske arbejde gennem Dollywood og Dollywood Foundation. Med et salg på over 100 millioner albums var Parton blandt alle tiders bedst sælgende musikere.
Parton blev født i fattige kår på landet i Tennessee. Hun skrev sin første sang som seksårig, optrådte som tiårig regelmæssigt i fjernsynet, foretog sin første indspilning året efter og blev professionel sangskriver som 16-årig. Efter at have skrevet sange for andre udgav hun sit debutalbum, Hello, I'm Dolly (1967), hvilket indledte en karriere, der kom til at strække sig over næsten 60 år. Hun udgav 49 studiealbum og skrev mere end 3.000 sange, heriblandt "I Will Always Love You", som to gange toppede den amerikanske countryhitliste og i Whitney Houstons fortolkning blev en international succes, der på verdensplan solgte 24 millioner eksemplarer, samt "Jolene", "Coat of Many Colors" og "9 to 5".
På film medvirkede Parton blandt andet i 9 to 5 (1980) og Byens bedste horehus (1982), som begge indbragte hende Golden Globe-nomineringer, samt i Rhinestone (1984), Steel Magnolias (på dansk: Det stærke køn), Straight Talk (1992) og Joyful Noise (2012). På tv spillede hun Tante Dolly i Hannah Montana (2006–2010), var vært for Saturday Night Live i 1989 og medvirkede som gæstestjerne i Reba (2005) og Grace and Frankie (2022). Hun producerede og medvirkede desuden i Netflix-filmen Christmas on the Square (2021), som hun modtog en Primetime Emmy Award for. På Broadway skrev hun musik og sangtekster til musicalen 9 to 5 (2009), hvilket indbragte hende en nominering til Tony Award for bedste originale musik.
Partons musik opnåede guld-, platin- og multiplatincertificeringer fra Recording Industry Association of America (RIAA). Hun havde 25 førstepladser på Billboards countryhitliste for singler, hvilket hun deler med Reba McEntire som det højeste antal opnået af en kvindelig kunstner, 44 countryalbum i top 10, hvilket er rekord for enhver kunstner, samt 110 singler på hitlisterne i løbet af en karriere på 40 år. Hendes sidste solo-studiealbum, Rockstar (2023), blev hendes højest placerede album på Billboard 200 og nåede en tredjeplads. Blandt hendes hædersbevisninger var en stjerne på Hollywood Walk of Fame (1984), National Medal of Arts (2004), Kennedy Center Honor (2006), Grammy Lifetime Achievement Award (2011) og Jean Hersholt Humanitær-Oscar (2025).
Parton var kendt for sin karisma, sin tætte forbindelse til sine fans og sin karakteristiske humor. Hun var også kendt for at have gennemgået omfattende plastikkirurgi. Hun giftede sig med Carl Thomas Dean i 1966. Parret fik aldrig børn på grund af Partons helbredsproblemer, men Parton og Dean hjalp med at opdrage nogle af hendes yngre søskende i Nashville. Hendes niecer og nevøer, og senere grandniecer og grandnevøer, omtalte dem som "Uncle Peepaw" og "Aunt Granny". Sidstnævnte navn blev senere anvendt på en af Partons restauranter i Dollywood. Dean døde den 3. marts 2025, 82 år gammel. Parton var også gudmor til Miley Cyrus.

Dolly Parton var den fjerde af en søskendeflok på 12 børn, som voksede op i et udpræget fattigt hjem i Tennesee, USA. Faderen, Robert Lee Parton, dyrkede tobak, og moren hed Avie Lee Parton. Hun var svagelig efter at have født 12 børn som 35-årig, men formåede at holde hjemmet pænt og ordentligt samt vække interessen for musik hos børnene. Dolly Parton fik en guitar af sin onkel, da hun var syv år gammel og viste hurtigt et musikalsk talent, der blandt andet førte til optræden i lokalradioen som tiårig. Allerede som 12-årig var hun i lokalt TV i Knoxville og som 13-årig optrådte hun på det berømte spillested Grand Ole Opry i Nashville. Kort efter begyndte hun at indspille for et mindre pladeselskab i Louisiana og i 1962 for Mercury Records. Hun rejste til Nashville i 1964 for at styrke sin karriere som countrysanger og giftede sig i 1966 med en asfaltfabriksejer, Carl Dean, som hun havde mødt i et vaskeri den dag, hun flyttede til Nashville.
I 1967 blev hun opdaget af Porter Wagoner og hyret til at medvirke i hans TV-shows. Det blev til et længere samarbejde, og deres duetter er legendariske i dag. Da hun i 1971 fik et solohit med "Joshua" og efterfølgeren "Coat of many colours", som er en selvbiografisk sang, gik der ikke lang tid, inden hendes popularitet overhalede hans, ligesom hun opnåede stor anerkendelse som singer-songwriter. Hendes salgssucces startede i løbet af 1970'erne og fortsatte i det følgende årti.
Perioden efter bruddet med Wagoner blev Partons mest produktive år. Fra 1977 udviklede hendes musik sig mere i retning af mainstream og pop, og med "Here you come again" opnåede hun et internationalt gennembrud. I 1980 debuterede hun på film i 9 to 5, hvor hun også havde skrevet og sang titelsangen. Den efterfulgtes i 1982 af salgssucceen Byens bedste horehus, og det blev begyndelsen til en længere karriere i Hollywood. Alligevel vendte hun tilbage til country, da hun indsang et trioalbum i 1987 med sine to "med-dronninger" i countryen, Linda Ronstadt og Emmylou Harris. Dolly Parton gentog det i 1994 sammen med veteranerne Tammy Wynette og Loretta Lynn, som dermed fik et comeback. Efter en tilbagegang i slutningen af 1990'erne genvandt hun sin status som en af countrymusikkens største stjerner og og har efter millennium udgivet en række albums på adskillige pladeselskaber, herunder sit eget Dolly Records. Hun har gennem karrieren fået solgt mere end 100 millioner udgivelser på verdensplan.
I 1999 indspillede hun et bluegrassalbum med nogle af de dygtigste musikere i den genre, The Grass is Blue. Dette album fik en efterfølger i 2001 med Little Sparrow. Det medførte en klar tilbagevenden til country, hvad mange af hendes udgivelser efter millennium også er præget af.
Hun viste især sin styrke i sange om sin barndom og de spor, som den har efterladt i hendes erindring. Hun købte barndomshjemmet, som havde været solgt, tilbage i 1990'erne for at bevare minderne. Men også "protestsange" som "Nine to five" om kvinders vilkår på arbejdsmarkedet, "Jolene", et nødråb fra fortælleren til mandens elskerinde om ikke at stjæle ham, i dramatiske sange som "The bridge" om selvmord samt i (selv)ironiske sange som "Dumb blonde" har hun bidraget til sin status som en af de store sangere og sangskrivere. Selvironien kommer også til udtryk i nogle af de citater, kaldet "dollyismer", hun er kendt for: "Det er dyrt at se så billig ud" og "Jeg ser falsk ud, men alt inden i mig er ægte".
Dolly Parton blev i 1986 medejer af en forlystelsespark, der i den forbindelse ændrede navn til Dollywood. Parken har i dag ca. 3.000 ansatte og er områdets største virksomhed. Parkens årlige omsætning er ca. 200 millioner dollars.
Hun var kendt for at give donationer til velgørende formål og gav i 2020 en million dollars til forskning i vaccine mod Covid-19.
Hun medvirkede også i tv-serien Hannah Montana, hvor hun spillede sammen med sin guddatter Miley Cyrus.
I 2025 plejede hun sin alvorligt syge mand, indtil han døde. Dette fik hende til at ignorere sine egne helbredsproblemer. I sit sidste interview fra 21. august 2026 udtalte hun, at hun stadig havde ting, hun skulle opnå i livet.
But if you want to know the names of some hollers and some ridges and some knobs where I lived, I was born at Pittman Center on Pittman Center Road.