Ordet dreng bruges i dag oftest om et barn af hankøn.
Betegnelsen bruges også om et ungt menneske af hankøn; enten
I vikingetiden var en dreng et menneske af hankøn, som var myndig (over 12 år) og ugift.
Dreng kan også være en lærling, en læredreng; en der er i færd med at lære et håndværk. I uegentlig betydning, bænkdreng, dovendreng, samt bænkhage.
På bornholmsk hedder en dreng enj hôrra, hôrrinj, flera hôrra, hôrrana. Ordet er oprindelig en dialektudtale af hyrde. Ordet knejt eller knajt er med tiden blevet udbredt over det meste af landet, svarende til ordet knægt, som det er en jysk udtale af.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |