- Se også: Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. |  |
| Fælles europæiske patentdomstol | |
|---|---|
 | |
| Grundlæggelse | Oprettes pr. traktat |
| Type | Mellemstatslig organisation, domstol for flere EU-medlemsstater |
| Juridisk status | Foreslået |
| Hovedkontor | Paris (domstol i første instans, hovedafdeling) Luxembourg (appeldomstol) |
| Eksterne henvisninger | |
| Hjemmeside | Officiel hjemmeside |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Den fælles europæiske patentdomstol, den fælles EU-patentdomstol, er en foreslået patentdomstol med mulig tilslutning for alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union. Domstolen skal foretage afgørelser gældende for EU-lande, der deltager i samarbejdet vedr. registrering, beskyttelse og koordinering af patenter gennem den Europæiske Patentmyndighed (EPO), der er et organ i den Europæiske Patentorganisation.
Patensdomstolen skal etableres på baggrund af aftalen om en fælles patensdomstol, der blev underskrevet i 2013 af 25 lande (alle EU-medlemsstater undtagen Kroatien, der tiltrådte EU efter aftalen var underskrevet, Polen og Spanien), men er ikke trådt i kraft. Italien ventes alligevel ikke at indgå i aftalen. Hvis domstolen oprettes, vil den fjerne behovet for separate retssager om krænkelse af europæiske patenter i hver stat, hvor aftalen bliver juridisk gældende. Patensdomstolen vil bestå af en række domstole i første instans, en fælles appeldomstol i Luxembourg og en højesteret i Paris. Rettens første instans vil bestå af en central afdeling i Paris og tematiske afdelinger i London og München, samt flere regionale og lokale domstole.
Efter der var opnået enighed om aftalen, og den var underskrevet den 19. februar 2013, bekendtgjorde Justitsministeriet i maj 2013, at der var tale om en suverænitetsafgivelse fra dansk side. Jf. Grundloven skal mindst 5/6 af Folketingets medlemmer derfor stemme for lovforslaget, hvis dette skal blive til lov. Ved afstemningen i Folketinget stemte Dansk Folkeparti og Enhedslisten imod, hvorfor der ikke kunne opnås 5/6's flertal. Jf. Grundloven skulle lovforslaget derfor sendes i folkeafstemning, hvilket sker den 25. maj 2014.
.svg)
