Østeuropæisk tid

Østeuropæisk tid (forkortes EET fra Eastern European Time) er en zonetid, der er synonym med tidszonerne UTC+2 eller GMT+2. Tidszonen benyttes i nogle østeuropæiske, nordafrikanske og mellemøstlige lande. De fleste af disse lande benytter sig desuden af østeuropæisk sommertid (Eastern European Summer Time (EEST)), der angives som UTC+3 eller GMT+3.

Brug

Følgende lande, dele af lande, og områder bruger østeuropæisk tid hele året rundt:

• Egypten siden april 2015; Benyttede EEST fra 1988-2010 og 2014-15
• Kaliningrad oblast i Rusland, siden den 26. oktober 2014, benyttede også EET i 1945 og 1991-2011.
• Libyen siden oktober 2013. Skiftede fra Centraleuropæisk tid, der blev benyttedes i 2012. Benyttede EET året rundt 1980-1981, 1990-1996 og 1998-2012.

Følgende lande, dele af lande, og områder benytter kun østeuropæisk tid om vinteren:

• Bulgarien, siden 1894
• Cypern
• Estland, i årene 1921–40 og siden 1990
• Finland, siden 1921
• Grækenland, siden 1916
• Israel, siden 1948 som Israelsk Standardtid
• Jordan
• Letland, i årene 1926–40 og siden 1990
• Libanon
• Litauen, i årene 1920–40 og siden 1990 med afbrydelse 1998–1999
• Moldavien, i årene 1918–40, 1941–44 og siden 1991
• Nordcypern, siden 2017
• Palestina
• Rumænien
• Syrien
• Tyrkiet, siden 1910 med afbrydelse 1978–85
• Ukraine, i årene 1922–30 og siden 1990

Følgende lande, dele af lande, og områder benyttede tidligere EET:

• Moskva benyttede EET i årene 1922-30 og 1991-92.
• Hviderusland, i årene 1922-1930 og 1990-2011.
• Polen i årene 1918-22.
• Republikken Krim og Sevastopol i perioden 1991-94 og 1996-2014

• Under 2. Verdenskrig indførte Tyskland (CET) i de besatte områder i Østeuropa.

Referencer