Eidgenossenschaft

Det schweiziske forbundsbrev fra 1291, som dokumenterer en edsbaseret alliance mellem Uri, Schwyz og Unterwalden.

Eidgenossenschaft er et tysk historisk og juridisk begreb for et edsforbund, dvs. en sammenslutning af principielt ligeberettigede parter, som forpligter sig over for hinanden ved en fælles ed. Ordet kan omtrent oversættes til »edsfællesskab« eller »edsforbund«. Et sådant forbund kunne indgås for en begrænset periode eller for bestandig. Den gensidige ed adskilte sig fra den hierarkiske troskabsed i det feudale samfund.

Begrebet forbindes især med Schweiz, hvis officielle tyske navn er Schweizerische Eidgenossenschaft. Den nuværende schweiziske stat er dog en forbundsstat og ikke en konføderation i nutidig statsretlig betydning.

Historisk udvikling

Uddybende Uddybende artikel: Gamle schweiziske edsforbund

I det middelalderlige Centraleuropa fandtes flere edssvorne sammenslutninger, herunder byforbund. Det schweiziske edsforbund udviklede sig fra slutningen af 1200-tallet som et netværk af aftaler mellem byer og landkommuner. Forbundsbrevet af 1291 mellem Uri, Schwyz og Unterwalden regnes traditionelt for et af udgangspunkterne for den schweiziske statsdannelse, selv om der ikke var tale om en samlet stats grundlæggelse i moderne forstand.

Betegnelsen Eidgenossen (edsfæller) forekom i forskellige forbund allerede i 1200-tallet. Eidgenossenschaft blev brugt som betegnelse for det schweiziske forbund i 1351, da Zürich sluttede sig til Uri, Schwyz, Unterwalden og Luzern. Medlemmerne var ikke samlet under én fælles traktat, men knyttet sammen gennem flere delvis overlappende forbundsaftaler. Pfaffenbrief fra 1370 bidrog til at udvikle en fælles retsorden og anvendte udtrykket om forbundets område.

Kejser Karl 4. forbød i Den Gyldne Bulle fra 1356 visse edssvorne sammenslutninger og byforbund i Det Tysk-romerske Rige. De schweiziske forbund blev imidlertid efterfølgende bekræftet af kejseren i 1360–1362. Det er derfor ikke korrekt, at samtlige forbund straks ophørte som følge af forbuddet.

Den gamle schweiziske edsforbund omfattede fra 1513 tretten fuldgyldige medlemsområder foruden tilknyttede og underlagte områder. Forbundsordenen brød sammen i 1798 og blev afløst af den centralistiske Helvetiske Republik. Efter flere forfatningsændringer blev Schweiz i 1848 en moderne forbundsstat, som fortsat anvender betegnelsen Eidgenossenschaft i sit officielle tyske navn.

Betegnelsen huguenot

Det er blevet foreslået, at den franske betegnelse huguenot for en reformert protestant har forbindelse til det schweizisk-tyske ord Eidgenosse. Denne forklaring findes blandt andet i Den Danske Ordbog, men ordets præcise oprindelse er omdiskuteret.

Se også