Ekspektoration
Ekspektoration (af latin: expectorare, af ex, ud af, og pectus, bryst), også kaldet ophostning, er opbringelse af slim, blod eller andet sekret fra luftvejene ved hjælp af hoste. Det ophostede materiale betegnes ekspektorat og består af sekret og andre bestanddele fra navnlig de nedre luftveje. Ekspektoration indgår i luftvejenes naturlige mekanismer til fjernelse af sekret, men kan forstærkes ved sygdomme, hvor sekretproduktionen øges eller sekretets konsistens ændres. Lægemidler, der fremmer ophostningen, betegnes ekspektorerende midler eller ekspektorantia. Ekspektoratets mængde, udseende, sammensætning og mikrobiologiske indhold kan have diagnostisk betydning ved sygdomme i luftvejene.
Begreb og fysiologi
Ekspektoration betegner den proces, hvorved slim, blod eller andre afsondringer fra åndedrætsorganerne bringes op ved hoste. Det tilsvarende verbum, ekspektorere, betyder at ophoste eller opspytte slim. I ældre sprogbrug havde ordet endvidere en overført betydning, idet at ekspektorere sig betød at udgyde sig eller åbne sit hjerte.
Luftvejene producerer normalt mindre mængder sekret, som blandt andet tjener til at fjerne materiale fra luftvejene. Sekretet transporteres navnlig ved hjælp af fimrehår (cilier) på luftvejenes flimmerepitel, hvis bevægelser fører sekretet i retning mod svælget. Når denne transport ikke er tilstrækkelig, eksempelvis ved inflammation i luftvejene, suppleres den af hosten, hvorved en pludselig og kraftig udånding medvirker til at drive sekretet op. Ved øget sekretproduktion eller dannelse af særlig sejt sekret kan disse mekanismer være utilstrækkelige til at sikre en effektiv fjernelse.
Ekspektorerende lægemidler
Ekspektorerende midler (latin: expectorantia, ental ekspektorans) er lægemidler, der har til formål at fremme ophostningen af sekret fra luftvejene. Betegnelsen omfatter blandt andet hostemidler og hostesaft, som letter sekretets fjernelse, eksempelvis ved at gøre sejt slim mere tyndtflydende. Midlerne har historisk været anvendt navnlig ved sygdomstilstande med øget eller vanskeligt mobiliserbart luftvejssekret.
Historisk anvendelse og virkningsmekanismer
I ældre tid anvendtes en række forskellige lægemidler til at fremme ekspektorationen, navnlig ved betændelsestilstande i strubehovedet og bronkierne, hvor sparsomt og sejt sekret medførte hyppig, generende hoste. Blandt midlerne var brækrod, apomorfin, senegarod, salmiak og forskellige antimonpræparater samt visse former for mineralvand, navnlig Ems-vand. Midlerne antoges at øge slimproduktionen, fortynde sekretet og derved lette ophostningen og mindske hosteirritationen.
I begyndelsen af 1900-tallet forklaredes virkningen blandt andet ved, at visse stoffer, herunder kaliumiodid, kogsalt og ammoniumsalte, blev udskilt gennem bronkiernes slimkirtler og fremkaldte øget sekretion og tilførsel af vand fra blod og væv. Andre midler, navnlig brækrod og saponinholdige præparater som senega og quillaja, antoges at stimulere opkastningscenteret direkte eller indirekte gennem mavesækkens nerveender og derved øge slimproduktionen. Visse midler blev desuden tillagt en hostefremkaldende virkning.
Ekspektorat
Ekspektorat er det materiale, der opbringes fra luftvejene ved hoste, almindeligvis betegnet opspyt. Det består navnlig af sekret fra de nedre luftveje, herunder bronkietræet, og kan indeholde slim, væske, celler, cellerester og partikler, der er blevet indåndet. Ved ophostningen kan materialet desuden være blandet med spyt.
Sammensætning og sygdomsforandringer
Ekspektoratets mængde, konsistens, farve og cellulære sammensætning kan ændres ved sygdomme i luftvejene. Ved inflammatoriske tilstande øges sekretproduktionen ofte, samtidig med at sekretets sejhed og farve påvirkes. Ved infektioner i lungerne og luftvejene kan ekspektoratet indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, herunder bakterier, virus og svampe, samt et øget antal inflammatoriske celler, navnlig granulocytter og lymfocytter.
Sammensætningen af de inflammatoriske celler varierer med sygdommens karakter. Ved bakterielle infektioner ses ofte et øget antal neutrofile granulocytter, mens ikke-infektiøse inflammatoriske tilstande, eksempelvis astma, hyppigere er forbundet med eosinofile granulocytter. Sejt, grønt ekspektorat forekommer ofte ved bakterielle luftvejsinfektioner, herunder lungebetændelse, mens ekspektoratet ved astma kan være hvidligt, trådet og uden tegn på infektion.
Ekspektoratet kan tillige indeholde blod, hvilket betegnes hæmoptyse. Blodigt ekspektorat kan blandt andet forekomme ved tuberkulose og lungekræft.
Diagnostisk anvendelse
Ekspektorat har betydning ved diagnostik af forskellige sygdomme i luftvejene. Ved mikrobiologisk undersøgelse af opspyt kan sygdomsfremkaldende mikroorganismer påvises, eksempelvis ved udredning af lungebetændelse eller tuberkulose. Ekspektoratet kan desuden undersøges cytologisk, hvorved celler fra luftvejene analyseres med henblik på blandt andet diagnosticering af kræft. Undersøgelse af ekspektoratets mikrobiologiske og cellulære indhold kan således bidrage til at afklare såvel infektiøse som ikke-infektiøse sygdomstilstande i luftvejene.
Se også
Referencer
- 1 2 Santesson, Carl Gustaf (1907). "Expektoration, Expektorera, Expektorerande medel". I Westrin, Th. (red.). Nordisk familjebok. Vol. 7 (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 1167–68.
- ↑ Bing, Herman Jacob; Fløystrup, Anton (1917). "Ekspektoration". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 6 (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 831.
- ↑ Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "ekspektoration". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 1085.
- 1 2 Backman, Eugène Louis (1938). "Expektoration, Expektorera, Expektorerande medel". I Wallengren, Hans Ture Sigurd (red.). Svensk uppslagsbok. Vol. 8 (1. udgave). Malmø: Svensk Upplagsbok A.–B. s. 1133.
- ↑ Bergelin, Sven-Emil S., red. (1955). "Expektoration". Nordisk familjebok. Vol. 7 (4. udgave). Malmø: Svensk Upplagsbok A.–B. s. 94.
- 1 2 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "Ekspektorans, ekspektorat". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 209. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
- 1 2 3 4 5 Backer, Vibeke; Skjønsberg, Ole Henning (27. marts 2026). "ekspektorat". Lex. Hentet 26. oktober 2026.