| Erik Fabrin | |
|---|---|
| Borgmester i Rudersdal Kommune | |
| Embedsperiode 1. januar 2007 – 10. oktober 2012 | |
| Efterfulgt af | Jens Ive |
| Borgmester i Søllerød Kommune | |
| Embedsperiode 1. januar 1986 – 31. december 2006 | |
| Foregående | Birgitta Broberg |
| Formand for Kommunernes Landsforening | |
| Embedsperiode 2006–2010 | |
| Foregående | Ejgil W. Rasmussen |
| Efterfulgt af | Jan Trøjborg |
| Landsformand for Venstres Ungdom | |
| Embedsperiode 1968–1970 | |
| Foregående | Jørgen Brøndlund Nielsen |
| Efterfulgt af | Bertil Toft Hansen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 12. maj 1941 (85 år) Gestelev, Danmark |
| Politisk parti | Venstre |
| Uddannelsessted | Niels Brock |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Erik Fabrin (født 12. maj 1941) er en dansk kommunalpolitiker, som først var borgmester i Søllerød Kommune fra 1986-2006 og i Rudersdal Kommune fra 2007-2012. Fabrin var desuden formand for Kommunernes Landsforening (KL) fra 2006-2010, og landsformand for Venstres Ungdom i 1968-1970.
Fabrin er født på Fyn, og har en handelseksamen fra Niels Brock i København. I 1964 blev Fabrin udnævnt til landssektretær i Venstre Ungdom, og senere valgt som landsformand i 1968. I 1974 blev han valgt ind i kommunalbestyrelsen i Søllerød Kommune, og blev fra 1986 borgmester her. Fabrin sad på posten i 20 år, og fik tæt ved 5.100 personlige stemmer i 2001.
Søllerød Kommune blev slået sammen med Birkerød Kommune i 2007, og Fabrin fortsatte herefter som borgmester i den nye Rudersdal Kommune. Han trak sig tilbage i oktober 2010. Han blev afløst af Jens Ive, ligeledes Venstre.
Sideløbende med de politiske aktiviteter ejede og drev han ingeniør- og handelsvirksomheden Hjelm Bang A/S i Rødovre. Denne virksomhed afhændede han i 2003. Han har været formand for Kommunernes Pensionsforsikring.
Fabrin har været formand for Gl. Holtegaard-Breda Fonden der ejer Gammel Holtegaard, samt bestyrelsesformand på Nærum Gymnasium.[kilde mangler]