| Erik Gerhard Andersen | |
|---|---|
| Født | 24. februar 1916 |
| Død | 21. februar 1945 (28 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Modstandskæmper, oversætter |
| Information med symbolet | |
Erik Gerhard Andersen (født 24. februar 1916, død 21. februar 1945) var en dansk oversætter og modstandsmand.
I sin ungdom var han medlem af DSU. Han påbegyndte illegalt arbejde ved at uddele antinazistiske tryksager til tyske soldater. Han var tilknyttet det illegale blad Hjemmefronten og Ringen..
Gennem sit kendskab til tyske soldater fik han ansættelse som tolk på Dagmarhus. Med redaktør Niles Jørgensen som mellemmand videregav han oplysninger til modstandsbevægelsen, blandt andet om tilfangetagne medlemmer af modstandsbevægelsens tilståelser under forhør. Hans beretninger til Hjemmefronten reddede angiveligt en halv snes modstandsfolk fra at blive arresteret. Imidlertid blev bladets redaktion angivet, og Erik Gerhard Andersen blev anholdt 30. maj 1944, hvorefter han blev dødsdømt og henrettet i Ryvangen den 21. februar 1945.
Erik Gerhard Andersen efterlod en hustru og seks år gammel datter. I sit afskedsbrev skrev han ganske kort:
Ved en mindehøjtidelighed udtalte rådmand Ib Kolbjørn ifølge Socialdemokraten den 9.juli 1945:
Erik Gerhard Andersen var blandt de 106 henrettede modstandsfolk, der blev begravet i Ryvangen den 29. august 1945.