Etkammersystem

     Nationer med tokammersystemer.     Nationer med etkammersystemer.      Lande med en etkammerlovgivende forsamling og et rådgivende organ.     Lande uden lovgivende forsamling.      Intet parlament.

Etkammersystem betegner et demokratisk parlamentarisk system, hvor den lovgivende magt er samlet i én folkevalgt forsamling (ét kammer). I modsætning til tokammersystemer, hvor parlamentet er opdelt i et underhus og et overhus, består den lovgivende myndighed her af én samlet repræsentativ forsamling.

Etkammersystemer findes især i mindre, relativt homogene enhedsstater, hvor et overhus anses for unødvendigt. I disse systemer udøves den lovgivende funktion udelukkende af det ene kammer, som typisk vælges ved almindelige valg.

Danmark har haft etkammersystem siden grundlovsrevisionen i 1953, hvor Landstinget blev nedlagt, og Folketinget herefter udgør den eneste lovgivende forsamling. Sverige indførte først et tilsvarende etkammersystem i 1971.

I moderne statsretlig teori opfattes etkammersystemet ofte som et mere fuldt udviklet demokratisk princip, idet tokammersystemer historisk i mange tilfælde har været begrundet i ønsket om at give bestemte samfundsgrupper, fx de økonomisk mest velstillede, store jordejere (godsejere) eller et aristokrati, en særskilt og styrket repræsentation i et overhus. Etkammersystemet bygger derimod på princippet om én samlet, folkevalgt lovgivende forsamling uden formel særrepræsentation af bestemte stænder eller interesser.

Eksempler

Referencer

  1. 1 2 Skou, Kaare R. (2007). "Etkammersystem". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 207-208. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.