Etymologi

Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.

For at leve op til sprogvidenskabens krav skal en etymologi leve op til en vis stringens:

Eksempler på, hvordan ord kan ændre sig

De danske ords oprindelse

Meget af det danske grundordforråd er arveord fra urindoeuropæisk over urgermansk, urnordisk og gammeldansk.

Der er imidlertid en stor mængde låneord, der er kommet fra middelnedertysk i middelalderen; de fleste af disse ord er også af indoeuropæisk og germansk oprindelse, men de har ændret sig efter nedertyske lydregler i stedet for nordiske.

I nyere tid er en del ord blevet indlånt fra græsk, latin, fransk, højtysk, svensk og engelsk.

Etymologiske ordbøger

Der er en tradition for at præsentere et sprogs samlede etymologier mere eller mindre summarisk i ordbogsform.

Den romerske forfatter Marcus Terentius Varro var i sine etymologiske forklaringer af latinske ord stærkt influeret af stoikerne. Han baserede sig på ordenes lighed, når han fejlagtigt konkluderede med, at lucus a non lucéndo (= "lucus [= lund] kommer af, at den ikke lyser"). Varros forklaring var baseret på, at ordene for "en lund" og "at lyse" på latin begge begynder med luc-. De er dog ikke af den grund beslægtede ord.

Der findes flere danske etymologiske ordbøger:

Det er også mange generelle ordbøger, der har kortfattede etymologiske oplysninger. Det gælder på dansk f.eks.:

Henvisninger

  1. ↑ "Marcus Terentius Varro". Arkiveret fra originalen 28. november 2011. Hentet 2. maj 2011.
  2. ↑ Vibeke Roggen m.fl.: Antikkens kultur (s. 181), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-33743-7
  3. ↑ Edwin Jessen (1893), Dansk etymologisk Ordbog, København: Gyldendal, Wikidata Q65525361
  4. ↑ Jan Katlev, red. (2000), Politikens Etymologisk Ordbog. Danske ords historie, København: Politikens Forlag, Wikidata Q110820320