Euler-Lagrange-ligning

Som illustreret er der et vejintegrale for enhver vej. Med Euler-Lagrange-ligningen kan vejen, der minimerer integralet, findes.

En Euler-Lagrange-ligning er en partiel differentialligning, for hvilken det gælder, at løsningen er en mængde af funktioner, som opfylder at den første afledte for en given funktional (se funktional-afledte) er lig nul. Euler-Lagrange-ligningen optræder bl.a. inden for analytisk mekanik som betingelsen for stationering af virkningsfunktionalen for et givent mekanisk system.

Ligningen

Givet et funktional på formen

J[q1,...,qn]=∫abL(x,q1(x),...,qn(x),q'1(x),...,qn′(x))dx

da er den første funktional-afledte mht.qi ved x givet ved:

δJδqi(x)=∂L∂qi−dd⁡x∂L∂q'i

J er stationær, når den funktional-afledte er lig nul, hvorved Euler-Lagrange-ligningerne fås:

∂L∂qi−dd⁡x∂L∂q'i=0∀i

Hvis L ikke eksplicit afhænger af x, reduceres ligningen til Beltrami-identiteten:

L−q'i∂L∂q'i=Ci∀i

hvor Ci er konstant.

Udledning

Et funktional på formen

J=∫abL(x,q,q′)dx

skal stationeres:

δJ=δ∫abL(x,q,q′)dx=0

Variationen i J kan skrives ved variationerne i q og q′:

∫ab[∂L∂qδq+∂L∂q′δq′]dx=0

 

 

 

 

(1)

hvor

δq′≡ddt(δq)

Det kræves desuden, at variationen i hver ende er nul:

δq(a)=δq(b)=0

 

 

 

 

(2)

Pga. produktreglen gælder:

ddt(∂L∂q′δq)=ddt(∂L∂q′)δq+∂L∂q′ddt(δq)

Og dermed:

∂L∂q′ddt(δq)=−ddt(∂L∂q′)δq+ddt(∂L∂q′δq)

Dette indsættes i lign. 1, og integralet splittes op:

∫ab[∂L∂qδq−ddt(∂L∂q′)δq+ddt(∂L∂q′δq)]dx=0∫ab[∂L∂qδq−ddt(∂L∂q′)δq]dx+∫abddt(∂L∂q′δq)dx=0∫ab[∂L∂qδq−ddt(∂L∂q′)δq]dx+[∂L∂q′δq]ab=0

Pga. lign. 2 gælder:

[∂L∂q′δq]ab=0

Derfor:

∫ab[∂L∂qδq−ddt(∂L∂q′)δq]dx=0∫ab[∂L∂q−ddt(∂L∂q′)](δq)dx=0

Integralet består nu af to faktorer. Siden integralet altid skal være nul, og det skal gælde for alle variationer af q, må den første faktor være nul:

∂L∂q−ddt(∂L∂q′)=0

 

 

 

 

(3)

Dermed er Euler-Lagrange-ligningen udledt.

Endimensionelt eksempel

Et bestemt mekanisk system beskrevet ved én koordinat x og med potentialet V har Lagrangefunktionen:

L(x,x˙)=T(x˙)−V(x)=12mx˙2−V(x)

Dvs. at den kinetiske energi er givet som for en klassisk punktmasse med massen m og hastigheden:

x˙=defd⁡xd⁡t,

mens den potentielle energi afhænger af positionen (den potentielle energi ville fx i et homogent tyngdefelt være givet på formen:

V(x)=mgx

Systemet vil udvikle sig således at virkningen I stationeres,

I=∫Ldt

Systemets dynamik er derfor beskrevet ved Euler-Lagrange-ligningen:

ddt(∂L∂x˙)−∂L∂x=0
⇓
ddt(∂(12mx˙2−V(x))∂x˙)−∂(12mx˙2−V(x))∂x=0
⇓
ddt(mx˙)+∂V(x)∂x=0
⇓
mx¨+∂V(x)∂x=0
⇓

mx¨=−∂V(x)∂x

 

 

 

 

(4)

Eftersom den dobbelte tidsafledte mht. positionen er accelerationen og den positionsafledte mht. det negative potentiale svarer til kraftkomposanten i x-retningen, svarer 4 til Newtons anden lov.

F=mx¨

Kildehenvisninger

  1. ↑ Weisstein, Eric W., Beltrami Identity, Wolfram Alpha, arkiveret fra originalen 12. juli 2019, hentet 12. juli 2019
  2. ↑ Weisstein, Eric W., Euler-Lagrange Differential Equation, Wolfram Alpha, arkiveret fra originalen 26. maj 2019, hentet 19. juli 2019
  3. ↑ Goldstein, Herbert; Poole, Charles; Safko, John. "Variational Principles and Lagrange's Equations", Classical Mechanics (3. udgave), Addison Wesley, s. 34-35.