Ewyas Harold Castle

Motten på Ewyas Harold Castle.

Ewyas Harold Castle var en borg i landsbyen Ewyas Harold i Herefordshire i England. Borgen var en af de få fæstninger før den normanniske erobring af England, og den er derfor af stor historisk interesse. Fæstningen består i dag kun af motten, der står som en høj bakke i udkanten af byen.

Historie

Borgen var sandsynligvis en af det allerførste, der blev bygget af sakserne, givetvis i 1048. Den er opført, hvor der tidligere har stået et fæstningsværk, og den blev sandsynligvis opført af Osbern Pentecost. Det er én af kun tre kendte fæstninger, som blev opført inden invasionen i 1066.

Motten på Ewyas Harold Castle ved vintertid.

Det var en motte and bailey-fæstning, der havde udsigt over Dulas Brook. I 1052 blev den ødelagt, enten på ordre af Jarl Godwin eller af walisere på et togt.

Umiddelbart efter normannernes erobring og invasion af området blev borgen genopbygget af William Fitz Osbern, Jarl af Hereford i 1066-67. I Domesday Book fra 1086 står der beskrevet at:

I Ewyas Harold Castles jurisdiktion har Roger Henry tre kirker og en præst og 130.000 m2 land og de har to sesters med honning. I borgen har han to udbygning.

Omkring 1100 blev der grundlagt et munkekloster på baileyen foran borgen. Harolds søn, Robertus de Ewyas, grundlagde sognekirken i landsbyen.

Ewyas Harold Castle forfaldt delvist til begyndelsen af 1400-tallet. Den var ejet af William Beauchamp, Lord Abergavenny, som genopbyggede forsvarsværkerne som følge af truslen om Owain Glyndŵrs angreb. Der er dog ingen kilder, som indikerer at den er blevet angrebet på dette tidspunkt. Owain og hans forskellige tropper brugte i stedet energi på at angribe andre steder.

Borgen forfaldt atter, og i 1645 var den ruin, da Charles I passerede gennem byen og bemærkede kirken og borgen. I dag er den eneste rest af borgen den store jordforhøjning i udkanten af byen, hvor borgen stod på toppen.

I 2006 blev borgen udgravet og undersøgt af arkæologer, der bl.a. brugte jordradar til at få mere viden om borgen. I 2016 blev huset med en grund på 21 acre, hvor "borgen" ligger, sat til salg for £680.000 (ca. 6,1 mio. DKK).

Beskrivelse

Motten er næsten cirkulær og er omkring 64 m i diameter. Den rejser sig omkring 13 meter over graven omkring foden af bakken. Den ligger omkring 10 m højere end den nyreformede bailey eller forborg. Der er ingen tegn på, at der har været en voldgrav mellem de to forhøjninger.

Se også

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Ewyas Harold Castle Arkiveret 18. august 2016 hos Wayback Machine. Herefordshire. Hentet 15/7-2016
  2. 1 2 "Ewyas Harold Castle at "The Gatehouse" accessed July 2009". Arkiveret fra originalen 16. august 2016. Hentet 15. juli 2016.
  3. 1 2 3 4 5 6 Anglo-Saxon Motte and Bailey Castle for Sale Arkiveret 15. juli 2016 hos Wayback Machine. medievalists.net. Hentet 15/7-2016
  4. ↑ Ann Williams; Geoffrey Haward Martin (2003). Domesday Book (Penguin Classic): A Complete Translation. Penguin Classics. s. 511. ISBN 978-0-14-143994-5.
  5. ↑ Ewyas Harold, Hereford, HR2 0HH Arkiveret 12. juli 2016 hos Wayback Machine. st-hereford.co.uk. Hentet 15/7-2016

Litteratur

Eksterne henvisninger

51°57′12″N 2°53′47″V / 51.95337°N 2.89630°V / 51.95337; -2.89630