| Eystein Fart Halvdansson | |
|---|---|
| Født | 600-tallet  Norge |
| Død | 750 Værne Kloster, Norge |
| Dødsårsag | Drukning |
| Fædre | Halfdan Hvidben, Halfdan von Westfold |
| Mor | Asa von Hedemarken |
| Søskende | Gudrød Halvdansson |
| Ægtefæller | Hilda Franklin fra Vestmar, NN, Hild Eriksdotter |
| Børn | Sigfred, Halfdan den milde, Alfarin, Dag, King of Westmare, Harald, 2nd King of Haithabu, Geva |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Konge |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Eystein Halfdansson (oldnordisk: Eysteinn Hálfdansson) var ifølge norrøn tradition søn af Halfdan Hvitbeinn af Ynglingeætten.
Han arvede tronen i Romerike. Ari Þorgilsson omtaler ham i sin Íslendingabók som Eystein Fart (oldnordisk: Eysteinn fret/fjert) uden yderligere forklaring i sin kongeliste, hvor han blot nævner hans far og hans søn. Snorri bruger ikke dette tilnavn om ham, men gengiver til gengæld en farverig fortælling om hans liv.
Hans hustru var Hild, datter af kongen af Vestfold, Erik Ragnarsson. Erik havde ingen sønner, og derfor fik Eystein Vestfold som arv gennem sin hustru.
Ifølge Ynglinga saga døde Eystein på hjemvejen fra et vikingetogt til Varna på den østlige side af Oslofjorden. Eysteins mænd havde afsluttet plyndringen af området og var allerede næsten over fjorden, da kong Skjoldaf Varna, en mægtig troldmand, ankom til stranden og fik øje på sejlene fra Eysteins skibe. Han svingede sin kappe og blæste i den, hvilket fik en sejlbærende bom på et nært sejlende skib i den hårde sø til at svinge rundt og ramme Eystein, så han faldt over bord og druknede. Hans lig blev bjerget og begravet i en gravhøj ved Borre. Eystein blev efterfulgt af sin søn Halvdan den Milde.