Fangel

Fangel
Forsamlingshuset Kulturhuset
Fangel Kro & Hotel
Fangel Kro & Hotel
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneOdense Kommune
SognFangel Sogn
Postnr.5260 Odense S
Demografi
Fangel by464 (2026)
Kommunen213.168 (2026)
 - Areal304,34 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.odense.dk
Oversigtskort
Fangel is located in Region of Southern Denmark
Fangel
Fangel
Fangels beliggenhed 55°18′53″N 10°18′56″Ø / 55.31472°N 10.31556°Ø / 55.31472; 10.31556

Fangel er en by på Fyn med 464 indbyggere (2026), beliggende ca. 12 km sydvest for Odense centrum. Byen hører til Odense Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Fangel hører til Fangel Sogn, og Fangel Kirke ligger i byen. Byen deler postnummeret 5260 Odense S med bydelene Sankt Klemens, Stenløse, Hjallese og Højby.

Faciliteter

Historie

Fangel landsby bestod i 1682 af 34 gårde, 9 huse med jord og 4 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 1.477,6 tønder land, skyldsat til 295,77 tønder hartkorn. Dyrkningsformen var firevangsbrug med rotationen 2/1.

I 1899 bliver Fangel beskrevet således af Trap: "Fangel, ved Landevejen, med Kirke og Skole;" Kroen nævnes ikke, for den lå ifølge målebordsbladene uden for landsbyen lidt mod nord ved et vejkryds.

Kommunen

Fangel Sogn var anneks til Stenløse Sogn og havde altså ikke egen præst. De to sogne udgjorde Stenløse-Fangel pastorat. Det blev grundlaget for Stenløse-Fangel sognekommune, der fungerede indtil den ved kommunalreformen i 1970 blev indlemmet i Odense Kommune.

Jernbanen

Fangel fik station på Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (1906-1954). Fangel Station lå øst for bebyggelsen på sydsiden af Lovbjergvej. Stationsbygningen blev tegnet af arkitekten Emanuel Monberg. Den blev revet ned fordi den skulle genopføres i Den Fynske Landsby, men det er ikke sket.

Længere sydpå i sognet ønskede 40 husstande at få et trinbræt ved Tuemosevej, og det blev etableret i 1934 med en simpel jordperron og fra 1941 med en gammel godsvognskasse som venteskur.

Noter

  1. 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ↑ "Fangel Kro og Hotel: Historie". Arkiveret fra originalen 22. februar 2016.
  3. ↑ "Ådalskolen, Fangel Friskole: Skolens elevtal". Arkiveret fra originalen 6. februar 2016.
  4. ↑ "Fangel Forsamlingshus: Om os". Arkiveret fra originalen 8. februar 2016.
  5. ↑ "Kulturhuset Fangel Skole". Arkiveret fra originalen 11. februar 2021. Hentet 4. februar 2021.
  6. ↑ Borreby-Fangel
  7. ↑ "Fangel foreningernes fælleskalender" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 6. februar 2016.
  8. ↑ Pedersen, s. 76
  9. ↑ Frandsen, s. 145
  10. ↑ Fangel Station

Litteratur

Eksterne kilder/henvisninger