En faskine er oprindeligt [Ok. hvad er det nu??] nogle grene/kæppe bundtet sammen i et knippe, eller rafter, som er placeret vandret bag en række af pæle, som er rammet ned I jorden med en passende indbyrdes afstand. Bruges til holde på jorden ved et bygningsværk, eller at holde på bredden langs en å/vandløb.
Man byggede også faskinegærder i forbindelse med landvinding og kystsikring i Vadehavet. Et faskinegærde består af to rækker af nedrammede pæle, hvis mellemrum er fyldt op med bundter af gran- eller fyrregrene og overbundet med reb eller galvaniseret jerntråd. Ved højvande skyller havet materiale ind over faskinerne og vandet trækker sig tilbage gennem gærderne.
I dag er en faskine oftest et hul i jorden fyldt med sten, som overfladevandet ledes hen til for at sive ned i jorden. Faskinen, som gør plads til vand og holder materialer ude, bruges på den måde som nedsivningsanlæg eller brønd til regnvand.
 |
 | Denne artikel eller dette afsnit indeholder muligvis passager med førstehånds- eller originalforskning. |
En traditionel faskine består af et stenfyldt hul, hvorfra regnvandet fordeler sig til undergrunden. Faskiner af plastkassetter er efterhånden mere almindelige, da plastkassetterne skaber større volumen til vandet, hvormed faskinerne kan modtage mere vand inden nedsivning.
Størrelsen af faskinen skal altid vurderes ud fra forholdet mellem den tilledte mængde regnvand og undergrundens sugeevne.
Hvis underbunden består af ler, vil virkningen af faskinen være meget begrænset, da ler er meget lidt gennemtrængelig for vand.
Hvis der er en kælder i nærheden af en faskine med lerunderbund, vil vandet søge fra faskinen til kælderen, som vil blive fyld med vand.
Det er meget skadeligt for et hus, at lave en faskine i ler tæt på et hus med kælder.
