| Flodkrebs | |
|---|---|
Flodkrebs (han) | |
| Bevaringsstatus | |
Sårbar (IUCN 3.1) | |
Næsten truet (DKRL) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyreriget) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Underrække | Crustacea (Krebsdyr) |
| Klasse | Malacostraca (Storkrebs) |
| Underklasse | Eumalacostraca |
| Orden | Decapoda (Tibenede krebsdyr) |
| Infraorden | Astacidea (Hummergruppen) |
| Familie | Astacidae |
| Slægt | Astacus |
| Art | A. Astacus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Astacus Astacus (Linnaeus, 1758) | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Flodkrebs (Astacus astacus) er et krebsdyr som lever i ferskvand i Europa. Den tilhører familien Astacidae i hummergruppen. Flodkrebs fiskes og spises af mennesker.
Flodkrebs ligner en hummer, men er oftest mindre. Den har en fladtrykt krop og to kraftige klosakse af omtrent samme størrelse som er bredere end de er lange. Farven er blåsort og dannet af en blanding af røde og blå pigmenter. Det blå pigment nedbrydes ved kogning, så de efter tilberedning bliver røde. Hunnerne bliver op til 12 cm, og hannerne op til 16 cm. Større individer forekommer, men er meget sjældne. Flodkreds kan blive op til 20 år gamle.
Flodkrebs kan kendes fra signalkrebs ved at sidstnævnte har to lyse pletter på klosaksene og er større og har et mere glat skjold end flodkrebsen. De kan kendes fra galizisk sumpkrebs ved at denne også er større, har betydeligt længere antenner, men smallere klosakse. Desuden er galizisk sumpkrebs' klosakse lyse på undersiden.
Flodkrebs findes udbredt fra Finland og det sydlige Skandinavien i nord til Italien i syd, men forekommer ikke på Den Iberiske Halvø. Den levested er søer, damme og mindre vandløb med rent og iltrigt vand, ofte tæt på land og i brinker.
Den var tidligere almindelig overalt i Danmark, men bestanden er gået meget tilbage på grund ødelæggelse af dens levesteder og konkurrence fra de indførte, invasive krebsearter signalkrebs og galizisk sumpkrebs. Flodkreds er ikke kun truet af de to indførte arter på grund af den direkte konkurrence, men også på grund af at de kan overføre sygdommen krebsepest som er dødelig for flodkrebs, men ikke for signalkrebs.
Flodkrebs er betegnet som sårbar på IUCN's rødliste, og som næsten truet på den nationale danske rødliste.
Flodkreds er nataktive og er gemt i huler under brinker eller mellem rødder og sten om dagen. De spiser både planter og smådyr foruden større byttedyr som frøer og småfisk. Flodkrebs spiser ikke om vinteren.
Hunnerne lægger i slutningen af året omkring 200 æg. Æggene sættes fast på hendes halefødder. De klækker til 8 mm lange larver som ligner voksne flodkrebs men med et skjold som er opsvulmet på grund af en stor, blommeholdig tarmkirtel. Larverne forlader først moren efter 1-2 uger.