Fluefiskeri
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2026) |
 |
Fluefiskeri er en specialiseret og meget traditionsrig gren inden for lystfiskeri. Det, der adskiller fluefiskeri fra næsten alle andre fiskeformer, er kasteteknikken og udstyret. Mens man i traditionelt spindefiskeri bruger vægten af selve agnen (for eksempel et blink) til at trække fiskelinen af hjulet under kastet, forholder det sig omvendt i fluefiskeri. Her er agnen – den såkaldte "flue" – næsten vægtløs. I stedet er det selve den tykke flueline, der fungerer som kastevægt, og fluen "trækkes" med ud af linens moment.
Metoden er især forbundet med fiskeri i strømmende vand efter laks, havørred, bækørred og stalling, men er i dag udbredt til næsten alle typer vande og rovfisk.
Kasteteknikker
Da kastevægten ligger i linen, kræver fluefiskeri en særlig teknik. Fiskeren lader linen glide gennem luften i bløde buer frem og tilbage (kaldet blindkast), indtil der er nok line ude til at nå målet. De mest udbredte kast er:
- Overhåndskast: Det klassiske fluekast, hvor linen svinges bagud over fiskerens skulder for at samle energi, før den skydes fremad.
- Rullekast (eller underhåndskast): Et kast, der bruges, hvor der er begrænset plads (for eksempel træer) bag fiskeren. Linen rulles frem over vandet uden et decideret bagkast.
- Speykast: En avanceret form for rullekast, der især anvendes ved laksefiskeri med tohåndsstænger i store åer, hvor retningsskift er nødvendige.
Udstyret
Fluegrej er i høj grad et afstemt system. Flueliner og fluestænger inddeles i klasser efter det internationale AFTM-system (Association of Fishing Tackle Manufacturers), der rangerer fra klasse 1 (det letteste udstyr til små insekter) til klasse 15 (til store havfisk som marlin og tun).
- Fluestangen: Er typisk meget let og fleksibel for at kunne "kaste" den tunge flueline. Stænger over 11 fod betegnes ofte som tohåndsstænger og bruges til tungt fiskeri i store åer og elve.
- Fluelinen: Kan være flydende, svævende (intermediate) eller synkende alt efter, hvor dybt fluen skal præsenteres. De mest almindelige profiler er Weight Forward (WF) (hvor kastevægten er samlet i de forreste meter) og Skydehoveder, der er meget populære i det skandinaviske kystfiskeri. Bag ved fluelinen er spolen fyldt med backing – en tynd og stærk reserve-line til lange udløb fra store fisk.
- Forfanget: Mellem den tykke flueline og fluen bindes et taperet (tilspidset) forfang af nylon eller fluorocarbon. Forfangets funktion er at overføre energien fra linen ud til fluen, samtidig med at det er tyndt og usynligt for fisken.
Fluetyper
En flue er i fisketermer en krog, hvorpå der er bundet materialer som fjer, hår, bindetråd og i dag også mange syntetiske materialer (som flash og skum). De primære fluetyper er:
- Tørfluer: Imiterer fuldvoksne, flyvende insekter, der er landet på vandoverfladen (fx døgnfluer eller vårfluer). Fluen imprægneres og fisken fanges, når den bryder overfladen for at tage fluen. Dette anses af mange for at være den mest visuelle og "rene" form for fluefiskeri.
- Nymfer: Imiterer insekternes tidlige livsstadier, som lever nede på bunden af åen. Nymfen belastes ofte med messing- eller wolframhoveder, så den kan synke hurtigt.
- Vådfluer: Traditionelle fluer, der fiskes lige under vandoverfladen, og som imiterer insekter, der er ved at klække, eller druknede insekter.
- Streamere: Større fluer, som ikke efterligner insekter, men derimod byttedyr som småfisk, hundestejler, rejer eller igler. Disse tages ind med små ryk og bruges flittigt i saltvand og efter gedder.
Fluefiskeri i Danmark og Norden
Danmark har en stærk tradition for fluefiskeri, især inden for to specifikke discipliner:
- Kystfluefiskeri: Danmark er internationalt kendt for sit unikke fiskeri efter havørred langs de lavvandede kyster. Her bruger fluefiskeren typisk kystfluer, der imiterer tanglopper, rejer og småfisk (fx den berømte danske fluemønster "Kobberbassen" eller "Pattegrisen").
- Åfiskeri: Især i de vestjyske åer (som Skjern Å, Storå og Varde Å) foregår der et intensivt fluefiskeri efter laks og havørred. Hertil anvendes ofte tunge tohåndsstænger og såkaldte rørfluer, hvor krogen hænger frit under fluen.
Derudover er fluefiskeri efter gedde (hvor fluen ofte er en 15-20 centimeter lang streamer) og målrettet fluefiskeri i Put and Take-søer vokset enormt i popularitet.