Fomit

En fomit er ethvert livløst objekt, der kan overføre sygdomme til en ny værtsorganisme, når det er forurenet med eller udsættes for smitsomme stoffer som fx patogene bakterier, virus eller svampe. I det 21. århundrede er fomitters rolle i sygdomsoverførsel højere end nogensinde i menneskets historie på grund af den indendørs livsstil.

Overførsel af patogener via fomitter

Forurening kan forekomme, når en af disse genstande kommer i kontakt med kropslige sekreter som næsevæske, opkast eller afføring. Mange almindelige genstande kan opretholde et patogen, indtil en person kommer i kontakt med patogenet, hvilket øger risikoen for infektion. De sandsynlige genstande er i et hospitalsmiljø andre end i boligen eller på en arbejdsplads.

Hospitalsmiljø

For mennesker er hudceller, hår, tøj og sengetøj almindelige hospitalsfomitter.

Fomitter er især forbundet med hospitalsinfektioner, da de er mulige veje til at overføre patogener mellem patienter. Stetoskoper og slips er almindelige fomitter blandt sundhedspersonale. Det bekymrer epidemiologer og hospitalspersonale på grund af det voksende udvalg af mikrober, der er resistente over for desinfektionsmidler eller antibiotika, såkaldt antimikrobiel resistensfænomen.

Grundlæggende hospitalsudstyr som infusion (intravenøs terapi, 'IV drip tubes'), katetre og livsstøttende udstyr kan også være bærere, når patogenerne danner biofilm på overfladerne. Omhyggelig sterilisering af sådanne genstande forhindrer krydsinfektion, Brugte sprøjter er farlige fomitter, hvis de håndteres forkert.

I dagligdagen

Ud over genstande i hospitalsmiljø er der for mennesker andre almindelige fomitter: kopper, skeer, blyanter, badekarshåndtag, toiletskyllehåndtag, dørknapper, lyskontakter, gelændere, elevatorknapper, fjernkontroller til fjernsyn, kuglepenne, berøringsskærme, fællestelefoner, tastaturer og computermus, kaffekandehåndtag, bordplader, drikkefontæner og andre ting, der ofte berøres af forskellige mennesker og sjældent rengøres.

Forkølelsessår, hånd-, fod- og mundsygdom og diarré er nogle eksempler på sygdomme, der let spredes af forurenede fomitter. Risikoen for infektion af disse sygdomme og andre gennem fomitter kan reduceres kraftigt ved håndvask. Når to børn i en husstand har influenza, er mere end 50% af delte genstande forurenet med virus. I 40-90% tilfælde har voksne virus i deres hænder, hvis de er inficeret med rhinovirus.

Noter og referencer

Noter
Referencer

Se også

Litteratur

Eksterne henvisninger

  • Wiktionary-logo.svg Wiktionarys definition på ordet fomes (engelsk) Her kaldes formen 'fomite' for 'mistaken backformation' : "From medical Latin fōmes (“fomite”), a figurative extension of its original sense of kindling, tinder, &c. Gradually supplanted in use by fomite, a mistaken backformation of its plural form fomites, from Latin fōmitēs. "
  • General characteristics and roles of fomites in viral transmission, American Society for Microbiology, 1969
  • Tysk latinordbog: 'fomes' og 'fomite' fra Frag-caesar.de. Lateinwörterbuch, latinordbog, som svarer: 'Zündstoff', antændingsmateriale (tysk)
Her ses betegnelsen 'fomit', 'fomite', 'fomiter' eller 'fomitter' anvendt
Uses material from the Wikipedia article Fomit, released under the CC BY-SA 3.0 license.