

Forår er en af de fire årstider. På den nordlige halvkugle ligger det astronomiske forår fra forårsjævndøgn omkring 21. marts til sommersolhverv 21.-22. juni. På de danske breddegrader regnes marts, april og maj for forårsmåneder.
Den første meteorologiske forårsdag i Danmark defineres som årets første dag, hvor den højeste temperatur når 15,0°C eller derover. Definitionen er indført af TV 2 Vejret, for at kunne dokumentere det danske vejr og klima.
Dagen falder typisk i marts eller april, men i de senere år er den enkelte gange indtruffet allerede i slutningen af februar.
Klimanormalen for perioden 1991–2020 angiver gennemsnittet for første forårsdag til 27. marts.
I den forrige klimanormal, som dækkede 1961–1990, faldt første forårsdag i gennemsnit 3. april – en forskydning på omtrent én uge.
I de seneste ti år (2016–2025) har gennemsnittet for første forårsdag været 21. marts.
Forskydningen til tidligere på året hænger sammen med den generelle opvarmning i det danske klima.

Foråret er den tid, hvor eventuel vintersne og is smelter og jorden begynder at tø op. Det betyder, at blomster begynder at blomstre, og senere at træernes blade begynder at springe ud. Processen er ikke altid entydig, undertiden kan der ske snefald langt hen på foråret.
Foråret er også den tid, hvor trækfugle fra deres overvintringspladser trækker nordpå til deres ynglesteder.
Foråret er ligeledes den tid, hvor dyr, fx pindsvin, vågner op efter vinterdvalen.
Smeltningen af is og sne betyder, at den flydende vandmængde vokser. Det kan få vandstanden i søer og vandløb til at stige, undertiden flere meter. I visse områder kan dette føre til, at store områder oversvømmes. Fx i Estland forekommer dette i tilknytning til Soomaa Nationalpark, og tilstanden, der som regel kun varer et par uger, er kendt som "den femte årstid".[kilde mangler]
