| Deutscher Bundestag -BT- | |
|---|---|
| Type | |
| Type | Folkevalgt forbundsparlament |
| Ledelse | |
| Formand | Julia Klöckner, CDU siden 25. marts 2025 |
| Vicepræsidenter | Josephine Ortleb, SPD siden 25. marts 2025 |
| Andrea Lindholz, CDU siden 25. marts 2025 |
| Omid Nouripour, Bündnis 90/Die Grünen siden 25. marts 2025 |
| Bodo Ramelow, Die Linke siden 25. marts 2025 |
| Struktur | |
| Pladser | 630 |
| Politiske grupper | 5 Unionspartierne (208) SPD (120) AfD (150) |
| Valg | |
| Sidste valg | 23. februar 2025 |
| Mødested | |
| Rigsdagsbygningen, Berlin | |
| Hjemmeside | |
| http://www.bundestag.de | |
| Tyskland |
|---|
|
Denne artikel er en del af: Politik og regering i Tyskland |
|
Andre lande • Politik |
Forbundsdagen eller Deutscher Bundestag er Forbundsrepublikken Tysklands parlament, som har sæde i Berlin.
Forbundsdagen er den direkte valgte forbundsrepræsentation. Forbundsrådet består derimod af medlemmer af regeringerne i de 16 delstater og medvirker ved forbundslovgivningen. Det beskrives ofte som et andet kammer i et tokammersystem, men er efter tysk forfatningsret et særskilt forbundsorgan og ikke et parlamentarisk overhus med samme beføjelser som Forbundsdagen.
Den 21. Forbundsdag, valgt i februar 2025, har 630 medlemmer. Ved valgreformen i 2023 blev det samlede antal mandater fastsat til 630, og ordningen med overskuds- og udligningsmandater blev afskaffet. Partiernes mandatantal afgøres af deres andel af andentstemmerne (Zweitstimmen).
Efter Tysklands Grundlov skal der vælges en ny forbundsdag tidligst 46 og senest 48 måneder efter starten af den løbende periode.

Forbundsdagen blev oprettet i 1949 med den nye vesttyske grundlov. Den videreførte den parlamentariske tradition fra blandt andet Weimarrepublikkens Rigsdag, men blev oprettet som en ny institution efter 2. verdenskrig. Den havde oprindeligt sæde i Bonn, der var Forbundsrepublikkens foreløbige hovedstad. Efter Tysklands genforening i 1990 vedtog Forbundsdagen den 20. juni 1991 at flytte parlament og regering til Berlin. Flytningen fandt sted i 1999, hvor Forbundsdagen tog det ombyggede Rigsdagsbygningen i brug.
Før genforeningen i 1990 havde Vestberlin en særlig parlamentarisk stilling. Byens befolkning deltog ikke i forbundsdagsvalgene, men Vestberlins parlament udpegede repræsentanter til Forbundsdagen. Disse havde som følge af byens firemagtsstatus ikke stemmeret i Forbundsdagen.
Forbundsdagens medlemmer indgår også i forbundsforsamlingen, som desuden har et lige så stort antal medlemmer valgt af delstaternes parlamenter. Forsamlingen træder normalt sammen hvert femte år for at vælge Tysklands forbundspræsident. Forbundsdagens arbejde ledes af forbundsdagspræsidenten, der i den statslige rangfølge er nr. 2 efter forbundspræsidenten og før kansleren.
Ved valg til Forbundsdagen har vælgerne to stemmer: Med førstestemmen (Erststimme) stemmes på en kandidat i valgkredsen, mens andenstemmen (Zweitstimme) gives til et partis liste i den pågældende delstat. Andenstemmerne er afgørende for, hvor mange af de 630 mandater hvert parti får. Efter valgreformen, der første gang blev anvendt ved valget i 2025, bliver en partikandidat med flest førstestemmer i en valgkreds kun valgt, hvis mandatet også er dækket af partiets andenstemmer. En kandidat, der stiller op uden for partierne, er ikke omfattet af dette krav.
Forbundsdagen er Tysklands direkte valgte forbundsparlament. Dens vigtigste opgaver er at vedtage forbundslove, kontrollere forbundsregeringen, vedtage forbundsbudgettet og vælge forbundskansleren.
Forbundsregeringen (Bundesregierung) udøver den føderale regeringsmagt og består af forbundskansleren og forbundsministrene. Forbundsdagen vælger forbundskansleren og fører parlamentarisk kontrol med regeringen. Forbundsregeringen kan fremsætte lovforslag, mens forbundskansleren fastlægger de overordnede retningslinjer for regeringens politik.
Forslag til forbundslove kan fremsættes af forbundsregeringen, Forbundsrådet eller medlemmer af Forbundsdagen efter nærmere regler. Forslagene behandles i Forbundsdagen, mens Forbundsrådet også medvirker i lovgivningsprocessen. Ved visse lovtyper kræves Forbundsrådets samtykke.
Forbundsdagen vedtager desuden forbundsbudgettet ved lov og fører kontrol med regeringens anvendelse af de bevilgede midler.
Forbundsdagen kontrollerer regeringens arbejde gennem blandt andet mundtlige og skriftlige spørgsmål, forespørgsler, udvalgsarbejde og undersøgelseskommissioner. Regeringens fortsættelse kan udfordres ved et konstruktivt mistillidsvotum, hvor et flertal samtidig vælger en ny forbundskansler.
Forbundsdagen har desuden en særlig rolle ved udsendelse af tyske væbnede styrker på militære operationer i udlandet, der som hovedregel kræver parlamentarisk godkendelse.
Forbundsdagen er ved sin lovgivning bundet af den tyske grundlov, herunder grundrettighederne og fordelingen af lovgivningskompetence mellem forbund og delstater. Tysklands forfatningsdomstol (Bundesverfassungsgericht) kan efterprøve vedtagne loves forenelighed med grundloven og erklære dem ugyldige eller uforenelige med denne. Forbundsdagslove kræver imidlertid ikke som almindelig regel domstolens godkendelse, før de kan træde i kraft.
Forfatningsdomstolen kan blandt andet foretage en abstrakt prøvelse af en lov efter anmodning fra forbundsregeringen, en delstatsregering eller mindst en fjerdedel af Forbundsdagens medlemmer. En almindelig domstol skal desuden forelægge en lov for Forfatningsdomstolen, hvis dens afgørelse afhænger af loven, og den anser loven for grundlovsstridig.
Forbundsdagens stående udvalg (Ausschüsse) forbereder blandt andet behandlingen af lovforslag og beskæftiger sig med spørgsmål inden for afgrænsede politikområder. Udvalgene nedsættes og sammensættes på ny i hver valgperiode. Nogle af dem, herunder udvalgene for andragender og forsvar, er foreskrevet i grundloven. Forbundsdagen kan desuden nedsætte parlamentariske undersøgelsesudvalg, der undersøger bestemte sagsforløb.
Medlemmerne er normalt organiseret i partigrupper (Fraktionen), som koordinerer det parlamentariske arbejde, forbereder fælles initiativer og har særlige rettigheder i forbindelse med blandt andet forslag og forespørgsler. Som hovedregel kræves mindst fem procent af Forbundsdagens medlemmer for at danne en partigruppe.
Forbundsdagspræsidenten og vicepræsidenterne udgør præsidiet, som varetager spørgsmål om parlamentets ledelse og administration. Ældsterådet (Ältestenrat) består af præsidiet og yderligere medlemmer og medvirker til at tilrettelægge mødeplaner og dagsordener samt koordinere samarbejdet mellem partigrupperne.
Offentligheden kan overvære Forbundsdagens plenarmøder fra tilhørerpladserne i Rigsdagsbygningen, når der er plads og besøget er booket på forhånd. Forhandlingerne kan desuden følges direkte og ses efterfølgende på Forbundsdagens hjemmeside.
Tabellen viser mandatfordelingen ved de enkelte valg, ikke senere ændringer i partigruppernes størrelse. For valget i 2021 er det oprindelige resultat på 736 mandater anført. Efter omvalget i dele af Berlin i februar 2024 blev dette reduceret til 735. Den historiske statistik fra den tyske valgmyndighed opgør for årene før genforeningen mandater uden vestberlinske medlemmer.
| Forbundsdag | Valgperiode | Mandater | SPD | CDU/CSU | Grüne1 | FDP | AfD | Die Linke2 | SSW | DP | Andre |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1. Forbundsdag | 1949–1953 | 402 | 131 | 139 | – | 52 | – | – | 1 | 17 | 623 |
| 2. Forbundsdag | 1953–1957 | 487 | 151 | 243 | – | 48 | – | – | – | 15 | 304 |
| 3. Forbundsdag | 1957–1961 | 497 | 169 | 270 | – | 41 | – | – | – | 17 | – |
| 4. Forbundsdag | 1961–1965 | 499 | 190 | 242 | – | 67 | – | – | – | – | – |
| 5. Forbundsdag | 1965–1969 | 496 | 202 | 245 | – | 49 | – | – | – | – | – |
| 6. Forbundsdag | 1969–1972 | 496 | 224 | 242 | – | 30 | – | – | – | – | – |
| 7. Forbundsdag | 1972–1976 | 496 | 230 | 225 | – | 41 | – | – | – | – | – |
| 8. Forbundsdag | 1976–1980 | 496 | 214 | 243 | – | 39 | – | – | – | – | – |
| 9. Forbundsdag | 1980–1983 | 497 | 218 | 226 | – | 53 | – | – | – | – | – |
| 10. Forbundsdag | 1983–1987 | 498 | 193 | 244 | 27 | 34 | – | – | – | – | – |
| 11. Forbundsdag | 1987–1990 | 497 | 186 | 223 | 42 | 46 | – | – | – | – | – |
| 12. Forbundsdag | 1990–1994 | 662 | 239 | 319 | 8 | 79 | – | 17 | – | – | – |
| 13. Forbundsdag | 1994–1998 | 672 | 252 | 294 | 49 | 47 | – | 30 | – | – | – |
| 14. Forbundsdag | 1998–2002 | 669 | 298 | 245 | 47 | 43 | – | 36 | – | – | – |
| 15. Forbundsdag | 2002–2005 | 603 | 251 | 248 | 55 | 47 | – | 2 | – | – | – |
| 16. Forbundsdag | 2005–2009 | 614 | 222 | 226 | 51 | 61 | – | 54 | – | – | – |
| 17. Forbundsdag | 2009–2013 | 622 | 146 | 239 | 68 | 93 | – | 76 | – | – | – |
| 18. Forbundsdag | 2013–2017 | 631 | 193 | 311 | 63 | – | – | 64 | – | – | – |
| 19. Forbundsdag | 2017–2021 | 709 | 153 | 246 | 67 | 80 | 94 | 69 | – | – | – |
| 20. Forbundsdag | 2021–2025 | 736 | 206 | 197 | 118 | 92 | 83 | 39 | 1 | – | – |
| 21. Forbundsdag | siden 2025 | 630 | 120 | 208 | 85 | – | 152 | 64 | 1 | – | – |
1 1983 til og med 1990 Die Grünen, 1990 til 1994 Bündnis 90, fra 1994 Bündnis 90/Die Grünen
2 1990 til 2007 Partei des Demokratischen Sozialismus (PDS) henholdsvis Linkspartei.PDS, fra 2007 Die Linke
3 BP 17, KPD 15, WAV 12, Zentrum 10, DKP-DRP 5, partiløse 3
4 GB-BHE 27, Zentrum 3
Listen omfatter de valgte præsidenter for Forbundsdagen siden dens oprettelse i 1949.